Klitfår Klitfårene er en del af den levende kulturarv på Det Grønne Museum. Klitfårene kalder man også for Hulsigfårene. De hedder sådan, fordi det var en flok får man fandt på Hulsig hede i Vendsyssel, og det viste sig, at de havde de samme gener som de gamle danske landfår – en race man troede…
Mejetærsker Mejetærskeren er egentlig en 3-i-1. Den samler nemlig en mejemaskine, en tærskemaskine og en rensemaskine. De første mejetærskere kom til Danmark i slutningen af 1930’erne, men blev først udbredt i løbet af 1950’erne. Den danske Dronningborg maskinfabrik blev først kendt for deres produktion af rensemaskiner og tærskeværker – senere blev de store, orange mejetærskere…
Hjælpen er nær – en traktor Den lille grå. Hvis man siger det i landmandskredse, så ved alle hvad man taler om. Nemlig Ferguson – en lille kraftkarl af en traktor, som revolutionerede landbruget for 70 år siden. Efter 2. verdenskrig kom Marshallhjælpen fra USA. En økonomisk støtteordning, som skulle hjælpe de krigsramte lande i…
Urokse og kranium Uroksen var et vigtigt byttedyr i jægerstenalderen. Under 2. verdenskrig fandt man ved Auning et uroksekranium, der nu er i museets samling. Det henved 5.000 år gamle kranie er brugt som model til rekonstruktionen af uroksen i museets udstilling. Uroksen er uddød. Den sidste blev skudt i Polen i 1627, men helt…
Skovarbejderskur Skovarbejderskuret er en af museets betydningsfulde genstande. Det fortæller en vigtig historie om skovarbejdernes arbejdsvilkår for ca. 100 år siden. Samtidig bliver vi præsenteret for navnene på to af de skovarbejdere, der har brugt skuret, nemlig Børge og Verner. Det bærbare skovarbejderskur, eller spisehuset, som det også kaldtes, er et tomandsskur af træ, uden…
Skovsaven og motorsaven Skovarbejde har altid været hårdt fysisk arbejde. Indtil omkring 1950 brugte skovarbejderne økse og skovsav, når de fældede træerne og afkortede stammerne. Derefter kom motorsaven til, og arbejdet blev mere effektivt, men også mere farligt. I slutningen af 1800-tallet var skovsaven et af de mest udbredte værktøjer til arbejdet i skoven. Saven…
Skakbrik og kubikmeterklods Forstmanden Johann Georg von Langen blev i 1763 hentet til Danmark af kongen for at sikre de danske skove, der var tæt på udryddet. Skakbrikken og kubikmeterklodsen fortæller på hver deres måde om von Langens betydning og skovrejsningens historie. I museets samlinger er der en lille skakbrik. Den er lavet af porcelæn…
Flishunden Flishunden er en stor maskine, der hugger træ til grove spåner kaldet flis. Den fik sit kælenavn ”Flishunden”, fordi den blev betjent af en skovarbejder, der gik foran og styrede den med en hånd, lidt lige som med en hund i snor. Museets flishund huggede flis i Lindet Skov fra 1983 til 1990, hvorefter…
Oehlenschlägers bøg Adam Oehlenschläger skrev nationalsangen, hvor landet står med ”brede bøge”. Som stor dreng var han i 1793 på tur i Jægersborg Dyrehave, hvor han ridsede sine initialer ind i en bøg, der nu er en del af museets samlinger. I museets samlinger er der en stor træstub, den nederste del af det træ,…
Ulven kommer Ulven er genindvandret i den danske natur, og hvor den før har været lagt for had og derfor er blevet udryddet, er det måske en anden snak når den kommer tilbage efter 200 års fravær. Ulven er oprindeligt naturligt tilhørende i den danske natur, og diskussionen om hvordan vi skal håndtere at den…