Året rundt er der madoplevelser for familier, grupper og virksomheder.

Året rundt er der arrangementer for familier, grupper og virksomheder i MADENS HUS.

MADENS HUS – Madhistorisk udstilling

I MADENS HUS kan man mere end bare opleve madens historie. Her kan du smage, dufte og bogstavelig talt hakke dig gennem historien, når du som deltagere i en af de mange madskoler og events får forklæde på og kniven i hånden.

MADENS HUS er en usædvanlig museumsoplevelse, hvor man rejser ud på en madhistorisk rejse og laver mad i 4 autentiske køkkener:

Et ildstedskøkken fra 1600-tallet, et brændekomfurskøkken fra 1880’erne, et 2. verdenskrigs køkken og det blomstrede og brun/orange køkken fra 1960/70’erne.

Mange af de råvarer vi bruger til madskoler og event, høster vi i museets landbrugbotaniske haven, hvor vi har de gamle danske sorter af frugt, grøntsager og urter. Og når der ikke er arrangementer i MADENS HUS er køkkenerne åbne for publikum.

Hvis kombinationen af mad og historie lyder interessant, så kan vores temafrokoster og gourmetmiddage meget vel være noget for dig.

Spændende madoplevelser ved Det Grønne Museum!

Book et arrangement i MADENS HUS

Skal I lave et arrangement for medarbejderne, planlægge en udflugt i foreningen eller arrangere en aktiv og festlig dag med middag, så er MADENS HUS oplagt.

Virksomheder, foreninger eller andre større grupper kan bestille et madlavningskursus i de historiske køkkener. Her får man kniven i hånd og kyndig vejledning – og alle arrangementer afsluttes med en fælles middag, hvor I spiser maden, I har lavet.

Alle madlavningskursus målrettes jer.

Book nu – eller få svar på spørgsmål ved at kontakte museumsinspektør og madhistoriker Bettina Buhl på bb@dgmuseum.dk / +45 87 95 15 38

Det siger gæsterne

5 stjerner ud af 5

Vi sendte otte forventningsfulde piger afsted på madskole torsdag den 26.oktober. Pigerne havde en rigtig god eftermiddag og aften med spændende og smagsfulde oplevelser. Hvor pigerne selv tilberedte mad – og samlede grønt ind fra museets have – under kyndig vejledning af stedets ‘mester-kok’.

Tak til det søde personale for en god oplevelse i fantastisk hyggelige omgivelser!

Bestemt en anbefaling værdig 

– Thea Eva Svankjær, om ’Historisk Madskole for børn (7-12 år): Hvor kommer maden fra?’, oktober 2017

Det burde være pensum, uanset om man er ung eller gammel “

– Claus Bech Andersen til P4 Østjylland om madskolen ’Rethink Julemaden’, december 2017

Det var en stor oplevelse at få lov til at udbene en kølle fra et vildtlevende krondyr fra Djursland

Og ikke mindst at være med til at tilberede dyret under kyndigt opsyn af stjernekokken Per Mandrup. For ikke at nævne fornøjelsen ved spisningen af den efterfølgende 5-retters luksus vildtmenu… efterfulgt af dejlige pandekager 

 – Mogens Grejsen, deltager på’Skovens vilde efterårskøkken’, oktober 2017