Tre foredrag – Ét fælles spørgsmål!
Over foråret inviterer Det Grønne Museum til en foredragsrække, der med viden, perspektiv og debat stiller skarpt på landet, som vi lever i – og af. Hvert foredrag kan opleves for sig og giver sit eget bud på, hvordan landet ligger netop nu.

Oplev foredraget “Fra lursmør til klimagris” og hør Hvordan ligger landet i forhold til fællesskab og ansvar i dansk landbrug?
Når man spørger ’hvordan ligger landet?’, spørger man som regel til situationen. Til hvordan tingene reelt forholder sig. Til det, der ligger bag overskrifterne og forestillingerne.
Men på Det Grønne Museum rummer spørgsmålet også en mere konkret betydning. For landet er ikke kun en tilstand – det er et sted. Et landskab. En livsform.
Meget af det, vi gennem årtusinder har taget for givet, kommer fra landet. Landet er ikke bare det modsatte af byen, men noget i sig selv. Det er både natur og kultur, en forestilling og helt konkrete steder.
Landet ligger, som det gør, fordi vi har brug for det – både mennesker og dyr. Samtidig har landet også en ret i sig selv og skal opfylde naturens behov og krav.
Fremtiden byder på store forandringer for det land, vi kender og forestiller os i dag.
Over foråret inviterer museet til en foredragsrække, hvor vi gennem fakta og fortællinger udforsker og udfordrer de historier, der først og fremmest udfolder sig og leves langt fra byens hverdag – og stiller spørgsmålet:
Hvordan ligger landet egentlig?
Foredragsrækken giver ikke ét svar, men flere perspektiver og et bedre grundlag for at forstå det land, vi lever i – og af. Flere foredrag vil løbende blive føjet til rækken.
Foredrag i foråret
De tre første foredrag belyser spørgsmålet hvordan ligger landet? fra hver sin vinkel: landsbyen, landbruget
og et erhverv, der pludselig forsvandt – og stadig sætter spor.
AFLYST: Landet: afvikling eller udvikling?
v/ Kasper Friis Bavnbæk, Center for Landdistriktsforskning, Syddansk Universitet
Fra lursmør til klimagris – historien om landbrugets andelsbevægelse
v/ Esben Bøgh Sørensen, Det Grønne Museum
3. marts kl. 19.30–21.00
Minken der ikke ville forsvinde
v/ Rune Clausen, Det Grønne Museum
17. marts kl. 19.30–21.00
Praktisk information
Det Grønne Museums aftenarrangement Hvordan ligger landet? stiller vigtige og aktuelle spørgsmål om
landet, vi lever i – og af. Arrangementerne består af foredrag, spørgsmål og debat og inkluderer kaffe og
kage i pausen.
Billetter købes enkeltvis til hvert foredrag via knappen ved det enkelte arrangement.
Pris:
Almindelig billet: 135 kr.
Årskortholdere: Gratis adgang
Studerende: Gratis adgang
Billetter:
Købes online – også ved gratis adgang.
Billetter kan også købes i museets butik på dagen.
Tidspunkt:
Kl. 18.30–21.30
