Klitfår

Klitfårene er en del af den levende kulturarv på Det Grønne Museum. Klitfårene kalder man også for Hulsigfårene. De hedder sådan, fordi det var en flok får man fandt på Hulsig hede i Vendsyssel, og det viste sig, at de havde de samme gener som de gamle danske landfår – en race man troede var uddød.

Fåret blev tæmmet i Asien og Mellemøsten for mere end 10.000 år siden, og kom til Danmark i Yngre Stenalder, for ca. 6.000 år siden. Fåret gav kød og mælk til husholdningen, og sammen med fåret kom viden om, hvordan man kunne væve ulden til tøj og klæder.

Klitfårene er en væsentlig del af den levende kulturarv på Det Grønne Museum. De kaldes også for Hulsigfårene, da de blev fundet, vandrende rundt på Hulsig hede i Vendsyssel. Det viste sig, at klitfårene havde de samme gener som de gamle danske landfår – en race man troede var uddød.

For ca. 100 år siden var det almindeligt at have en fåreflok på hver en bondegård. Fårene kunne leve af det de fandt i skoven, på heden eller i klitten, og åd typisk indvandrende græsser, den uønskede vegetation, således at marehalm og hedelyng ikke blev kvalt af disse. Fåret var ligeledes et vigtigt husdyr, dels pga. ulden. Men fåret gav derudover mælk og kød, og i forbindelse med slagtning brugte man fedtet fra dyret til lys, og tarmene til strenge og snore. Endelig kunne knoglerne bruges til forskellige redskaber.

Overblik

Klassetrin: Indskoling/mellemtrin

Fag: Dansk, historie, N/T.

Indhold/Tags: Klitfår, Hulsig hede, landbrug

Dagens ideforslag: Lav en tegneserie, der illustrerer hvad man for ca. 100 år siden brugte fåret til.

Forslag til links:

Læs lidt mere om får hér: https://lbst.dk/landbrug/genetiske-ressourcer/husdyrgenetiske-ressourcer/gamle-danske-husdyrracer/faar-og-geder/#c9128