Skovsaven og motorsaven

Skovarbejde har altid været hårdt fysisk arbejde. Indtil omkring 1950 brugte skovarbejderne økse og skovsav, når de fældede træerne og afkortede stammerne. Derefter kom motorsaven til, og arbejdet blev mere effektivt, men også mere farligt.

I slutningen af 1800-tallet var skovsaven et af de mest udbredte værktøjer til arbejdet i skoven. Saven blev brugt af to mand, en i hver ende, så skovarbejdere arbejdede altid i par. Den blev brugt til at fælde træer med og save dem op i kortere stykker. I 1950’erne blev de første motorsave indført, og skovarbejdet blev mere effektivt. Det var stadig almindeligt at arbejde i makkerpar, ikke mindst pga. sikkerheden.

Efter fældningen af et udvalgt træ blev træet opdelt i forskellige sortimenter, alt efter hvad det skulle bruges til. Tynde grene og kviste blev til optændingsmateriale, tykke grene blev til brænde, og stammerne blev på savværker savet op, så træet kunne bruges til fx møbler, gulvbrædder og tagspær, alt efter træart og kvalitet.

Indførelsen af maskiner i skovbruget, mekaniseringen, betød mere farligt arbejde. Træfældning kræver god planlægning for at undgå arbejdsulykker, og da man producerede de første motorsave, tænkte man ikke meget på arbejdssikkerhed. Motorsavene manglede kædebremse, hvilket kunne give nogle voldsomme skæreskader. De vibrerede kraftigt og havde kolde metalhåndtag, så man fik ”hvide fingre”, det vil sige følelsesløse fingre. Støjniveauet var højt, og de afgav udstødningsgasser, der lugtede dårligt. Sikkerhedsudstyr som skærebukser, hjelm og høreværn kom først i brug fra slutningen af 1960’erne, og bliver frem mod i dag mere og mere avanceret. For eksempel bruger skovarbejderne i dag skærebukser med indlæg af kevlar. Det er det samme materiale, der laves skudsikre veste af!

Billeder