Det Grønne Museum råder over mange dygtige frivillige, som er delt ind i forskellige laug ud fra deres viden og interesse.

Ung pige skyder med bue
En smed arbejder foran museets gæster.

Det Grønne Museums laug er med til at levendegøre museet, og er en stor del af det populære 'levende museum' koncept.
I alt er det 13 laug, som spænder over alle fire fagområder, som museet dækker og formidler omkring.

Biavlerlauget

I sommersæsonen passer Biavlerlauget museets bier og på udvalgte dage kan man møde dem i Bigården, hvor de gerne viser og fortæller om bierne (bidragter kan lånes). Medlemmerne i lauget har alle stor viden om biavl og de fortæller gerne til alle interesserede. Lauget sikrer, at bierne har det godt, så de ikke rammes af f.eks. sygdomme eller mider. Lauget er med til at vedligeholde staderne og pavillonen i Bigården, så bierne har de bedste levevilkår. De høster naturligvis også honning fra bistaderne, som kan købes i Museumsbutikken.

Bialuget ved et bistade
Bier

Bryggerlauget

Øl har været brygget i flere tusinde år og den tradition bringer Bryggerlauget videre. De arbejder med ølbrygning, som den kunne have foregået på landet i 1800-tallet. Lauget arbejder derfor med bl.a. gærkrans og i trækar og det er deres viden om brygningens faser, der er med til at sikre et godt resultat. Øllet deler de ud som smagsprøver ved museets arrangementer. I sensommeren plukker de humle og gæsterne kan være med til at sortere den efterfølgende. Humlen bruger lauget til at give smag til juleøllet.

Bryggerlauget kigger til produktionen af øl
Produktion af øl

Buelauget

Som buemager kræver det stor tålmodighed at skabe en god bue ud af et stykke træ, og det er præcis, hvad Buelauget gør. De mødes en gang om måneden og arbejder med træstave ved snittebænke, hvor de med håndværktøj omhyggeligt laver langbuer. Strenge og pile er også en af opgaverne for lauget. Ud over arbejdet med at fremstille buer, deltager lauget i museets aktiviteter, hvor de viser både arbejdet med fremstillingen og de færdige buer.  Lauget viser gerne frem til museets gæster, der også kan få lov at tage plads ved snittebænken og prøve arbejdet med båndkniven.

Der laves en bue
produktion af langbuer

Gartnerlauget

Lauget mødes hver uge og passer året rundt planterne i udstillingen Guldkorn. De sørger for hele tiden at have friske planter klar, så en stor del af deres arbejde foregår i Væksthuset, hvor der eksperimenteres med forskellige dyrkningsmetoder. I sommersæsonen har de også travlt i haven ved Polakhuset, hvor planterne, der passer til husets alder, også skal passes. Man kan møde lauget inde og ude på museet og de er altid klar til at fortælle, hvad de laver – medlemmerne i lauget har nemlig alle en stor interesse i arbejdet med planter.

To fra gartnerlauget arbejder i haven
To fra gartnerlauget arbejder i haven

Jagtlauget

Jagtlauget er et af museets nyeste laug. Det er ikke er et krav, at man skal være jæger, for at blive medlem af lauget, men mange af medlemmerne er det. Derfor er der i lauget også en bred vifte af erfaringer inden for jagten, som man kan lære af. Lauget har indgående kendskab til både de store herregårdsjagter og til husmandsjagten – og til alt det, der ligger der i mellem. Lauget formidler til museets arrangementer både via deres egne fortællinger som jægere og via aktiviteter.

Ung pige skyder med bue
Fuldtræffer med pil

Karle- og Pigelauget

På De Historiske Marker bliver der dyrket gamle kornsorter, kartofler og roer – og det er Karle- og Pigelauget, der holder markerne, som man kunne have gjort det på en mindre gård i 1960’erne. Derfor passer både afgrøder og maskiner også til den tid. De sørger for at så, rense, høste, hyppe og hvad der ellers skal gøres for at sikre en god høst. Gæsterne inviteres gerne med i arbejdet og særligt de tidskrævende roer kan man altid få lov at rense. Om vinteren, når markarbejdet ligger stille, sælger Karle- og Pigelauget neg og kartofler til museets store arrangementer, og man kan ofte få lov til at prøve sine talenter som rebslager.

Der arbejdes på marken
Der høstes

Madlauget

Om det er 4000 år gamle opskrifter eller helt nye, så afprøver museets Madlaug dem gerne i Madens Hus. Ofte er det opskrifter, som prøves af som del af et forsknings- eller formidlingsprojekt.  I disse år har lauget f.eks. fokus på mad, råvarer og opskrifter fra de seneste 75 år, som en del af arbejdet med museets store signaturudstilling, som åbner i 2025.  Lauget arbejder i de historiske køkkener i Madens Hus, og med adgang til grønt i Den Landbrugsbotaniske Have og biblioteket med de historiske kogebøger, så kan både råvarer, opskrift og køkkenteknologi afstemmes, så det historisk passer til samme periode. Madlauget deltager også i museets aktiviteter og er på den måde med til at sikre muligheden for at gæster kan få smagsprøver og en snak om de historiske opskrifter.

Glæde ved madlauget
Der bages brød over åben ild.

Mejeristlauget

Nykærnet smør og oste – lauget fremstiller begge dele og tilbyder smagsprøver til gæsterne til mange af museets arrangementer. De er med deres håndværk og viden med til at fortælle om en vigtig fødevare og følgeindustri til landbruget, nemlig mejeriet. Lauget deltager til mange af museets arrangementer, men de er også forbi museet for at passe ostene: de skal nemlig vendes ind i mellem, mens de modner. I 2023 er det en Gauda-variant, som lauget selv har udviklet, der stille og roligt modner og smager bedre og bedre for hvert arrangement,

Produktion af ost
Smagsprøver ved mejeristerne

Polakhusgruppen

Polakhuset er et helt særligt hus, der blev bygget til polske landarbejdere i 1909. I dag formidler Polakhusgruppen på udvalgte dage i sommerperioden livet på landet, som det kunne have set ud i en landarbejderbolig i 1930’erne. Når gruppen er i Polakhuset, kan gæsterne være sikre på gode snakke i køkkenet hen over en kop Richs kaffe fra Madam Blå – den står altid klar på brændekomfuret.

En frivillig fra polakhusgruppen sidder i polakhuset.

Skovlauget

Fagligt er Skovlauget meget bredt og strækker sig fra skovarbejderen ved maskinen til tømreren med øksen. Fælles for medlemmerne er dog deres viden om skov og træ. Lauget støtter op om den kulturhistoriske formidling, som museet allerede laver og er aktive ved museets arrangementer. For eksempel laves der på udvalgte dage bindingsværk til et bindingsværkhus i udstillingen STORT. I samme udstilling sikrer lauget også besøgsværter, som ind i mellem står til rådighed og kan fortælle om gentande og livet som skovarbejder.

Skovlaugets frivillige fortæller om arbejdet i skoven.
Traktor i udstillingen STORT

Slagterlauget

Medlemmerne i lauget har alle haft en forbindelse til slagterfaget: nogle har haft egne slagterforretninger mens andre har arbejdet på slagterier. Fælles for dem alle er, at de gerne vil fortælle om deres fag og gerne lave og tilbyde smagsprøver på slagtervarer, som man kunne have købt i en slagterforretning i 1940’erne.

Særligt deres kryddermedister er kendt og opskriften stammer fra en af medlemmernes læremester – og er naturligvis med en hemmelig krydderiblanding.

To slagtere på museet.
Slagtere arbejder med råt kød

Smedelauget

Smedelauget holder til i den gamle smedje fra 1761. Smeden var tidligere at finde i de fleste landbyer og han var en vigtig samarbejdspartner for områdets landmænd. I dag viser Smedelauget nogle af de ting, som en landbysmed kunne have arbejdet med, f. eks. hestesko eller søm. De laver dog også større projekter – senest 16 håndsmedede murankre til en historiske bygning på Fanø, der var under restaurering. Som gæst kan man få lov at prøve smedens arbejde ved armbolten (lukkede sko og sikkerhedsbriller er et påbud)

Der smedes
En smed arbejder foran museets gæster.

Traktorværkstedet

Næsten hver onsdag fyldes Traktorværkstedet af mekanikere, der med stor viden og erfaring skiller, renser, reparerer og samler gamle landbrugsmaskiner. Maskinerne bliver på den måde køreklare og kan bruges i museets formidling. Traktorværkstedet deltager nemlig  i flere af museets store arrangementer, og udstiller gerne et udvalg af de mest elskede og kendte landbrugsmaskiner.

En mand kigger ned i en traktors motorrum
En mand arbejder på traktorværkstedet.

Værterne

De to store bygninger, Ridehuset og Agerumsladen, er indrettet som et åbent Besøgsmagasin, og her kan man på udvalgte dage møde frivillige. De guider dig rundt blandt de mange genstande, og da de alle har haft en tilknytning på landbruget, skovbruget eller jagten kan de fortælle mange historier om både de gentande, der er i Besøgsmagasinet, men også om deres egne liv og erfaringer. Deres viden er omfattende og det er det helt rette sted at gå på opdagelse blandt talrige af museets genstande.

To af museets besøgsværter
Besøgsmagasinet

Er du interesseret i at blive en del af vores laug, eller vil du bare gerne vide lidt mere, er du meget velkommen til at kontakte museumsinspektør Anette Stavensø Møller på telefon 2080 3128 eller via mail: asm@dgmuseum.dk

Her kan du se, hvornår du kan møde Det Grønne Museums laug på museet.