Udfyld formularen nederst på siden for at lave en forespørgsel på en hel dag med gode historier i smukke rammer for kun 200,- pr. person (minimumantal er 25 personer).

1 hel dag med gode historier i smukke rammer

I det smukt kuperede landskab på Djursland får man hele to museer på et og samme besøg. Når først billetten er betalt og du har bevæget dig gennem den gamle køreport venter smukke bygninger, mange spændende udstillinger og gode oplevelser på det store museumsområde.

Lad Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum være rammen om jeres næste fællesoplevelse.

RUNDVISNING PÅ DET GRØNNE MUSEUM

Oplev Danmarks jagt, skov, landbrug og madmuseum!

Oplev 300 års fantastisk Danmarkshistorie med en af museets engagerede eksperter – fra kongens vilde hjortejagt, over skovens- og landbrugets dramatiske forvandlinger til historien om danskernes vigtigste rum: køkkenet.

Oplev også gamle danske husdyrracer, Madens Hus og den store landbrugsbotaniske have med et væld af farver..

oplev en radiofonisk rundtur i STORT

EN RUNDTUR PÅ GAMMEL ESTRUP

Oplev Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum!

En af museets engagerede guider viser rundt i hovedbygningen og fortæller Gammel Estrups spændende historie. I kommer rundt i herregårdens smukke sale og gemakker og hører om både herskab og tjenestefolk, Overstaldmesteren, Den vilde greve og andre af herregårdens farverige personligheder.

Oplev også de smukke udeområder med barokhave, orangerier og nyttehaver.

Besøg Gammel Estrups hjemmeside og læs mere om deres museum her.

Rundvisning på Gammel Estrup

GENEREL INFORMATION

Museernes dygtige dansktalende guider tager jer med på en rejse gennem tiden, der giver nye perspektiver på samspillet mellem menneske og landskab i Danmarkshistorien samt Herregårdens historie. Hver rundvisning tager ca.50 minutter. – Der er et minimumsantal på 25 pers. Der er en del trapper, som man skal op og ned af på rundvisningen på Herregården Gammel Estrup, hvilket man bør overveje, hvis man er dårligt gående.

Entré + 2 rundvisninger – kun 200,- pr. person

Læs museernes vilkår og betingelser her.

Luftfoto af de to museer.

TILKØB AF MAD OG DRIKKE

Der er mulighed for at bestille både frokost samt kaffe og kage i de smukke omgivelser ved de to museer, da restaurant Den Gamle Stald ligger i de historiske bygninger ved museerne og tilbyder både frokost og kaffe og kage.

Kaffe og kage kan også bestilles ved Herregården i tjenestefolkenes gemakker. Hvor køkkenjomfruen bager på det store herregårdskomfur.

Dog kan man ikke kombinere de to frokosttilbud. Ud fra praktiske hensyn er det nødvendigt, at alle deltagere bestiller den samme frokost.

Kaffe og kage i Herregårdens køkken
50,- per person

Smørrebrødsbuffet i Den Gamle Stald
5-6 forskellige slags smørrebrød
250,- per person incl. 1 flaskeøl/vand

Spis dig igennem historien
En tallerken med 6 forskellige serveringer fra de sidste 15.000 års dansk madkultur
250,- per person incl. 1 flaskeøl/vand 

Begge frokosttilbud er incl. 1 flaskeøl/vand

Kaffe/te og kage i Den Gamle Stald
65,- per person

Udfyld formularen herunder for at lave en forespørgsel på en hel dag med gode historier i smukke rammer for kun 200,- pr. person (minimumantal er 25 personer).