Mejetærsker

Mejetærskeren er egentlig en 3-i-1. Den samler nemlig en mejemaskine, en tærskemaskine og en rensemaskine. De første mejetærskere kom til Danmark i slutningen af 1930’erne, men blev først udbredt i løbet af 1950’erne. Den danske Dronningborg maskinfabrik blev først kendt for deres produktion af rensemaskiner og tærskeværker – senere blev de store, orange mejetærskere fra Dronningborg et ikon.

Høst, tærskning og rensning

En af de helt store fordele ved mejetærskeren er, at man slipper for at håndtere de store neg med kornet på. De tidligere høstformer har alle høstet kornet på marken, hvor de blev bundet i neg. Negene blev rejst, så de kunne færdigmodne og tørre på marken, inden de blev transporteret hjem til gården. Her blev negene opbevaret, indtil kornet skulle tærskes og renses, og halmen kunne bruges som strøelse til dyrene.

Helt tilbage til leens tid gik en karl og høstede på marken, og en pige gik ved siden af og bandt negene – omkring år 1800 kunne man høste et areal på ca. en tønde land om dagen (1 tønde land er ca. ½ hektar, en hektar er 10.000 m2)

Derefter kom de første høstmaskiner – aflæggere, som kunne høste et areal på ca. 8-10 tønder land om dagen – men de krævede 1-2 heste og 6-7 mand, som bandt negene.

Endelig kom selvbinderne og man fjernede endnu en arbejdsopgave, for den kunne selv binde negene. Men de var tunge og der skulle 3 heste til at trække maskinen.

Hjemme på gården var arbejdsopgaverne også blevet effektiviseret. Fra at tærske med plejl og rense med sold, gik man over til tærskemaskiner og rensemaskiner. Først drevet med håndkraft, senere med hestekraft.

Senere hen blev tærskeværket opfundet – og det kunne udføre begge arbejdsopgaver, både tærske og rense. De mindste tærskeværk kunne drives af kraft fra hestene, de største skulle have motorhjælp. Når hestene leverede arbejdskraften til tærskeværket, blev de spændt for en bom, i det, der hedder en hestegang eller hesteomgang. De gik rundt i den samme cirkel mens de trak bommen rundt og rundt – hele dagen. Ved hjælp af tandhjul og drivremme blev kraften fra hesten overført til maskinerne på gården.

Mange af de arbejdsopgaver der er forbundet med høsten, blev mere effektive, hurtigere og krævede færre folk, fordi processerne blev samlet i mejetærskeren, og udført i marken i stedet for på gården. Mejetærskeren er altså kort fortalt, en kombination af flere maskiner:

Den mejer – lægger kornet ned og klipper/skærer det over

Den tærsker – slår kornet af aksene

Den renser – renser kornet for ukrudtsfrø, avner og halmrester

Den smider restproduktet – halmen – ud bagved

I 1962 var Dronningborg d600 populær – og den er stadig i brug, men nok mest for entusiasterne. I dag måler man udbyttet i tons af den høstede afgrøde pr. ha, og sædvanligvis ikke i hvor mange ha man kan høste på en dag, men en moderne mejetærsker kan godt høste 2-4 ha i timen.  Der afholdes også rekordforsøg både i udbytte pr. ha og i flest tons korn på en dag. Og det er store mængder der er tale om. Så vi går næppe tilbage til le, plejl og sold når vi har mejetærskeren.

Billeder

Overblik

Klassetrin: Mellemtrin

Fag: Historie

Indhold/tags: Mekanisering, landbrug, høst, mellemtrin

Dagens ideforslag: Undersøg udviklingen fra de simpleste høstredskaber til de moderne mejetærskere. Du kan finde mange videoer på nettet.