Rodfrugternes hemmeligheder

Rødbeden er en fast del af den landbrugsbotaniske have på museet.

Oplev middelalderens kulinariske skatte: Fra rødbedens magiske helbredende egenskaber til festlige bordes overdådige servering af saltet fårekød og syltede rødbeder!

Om brugen af rodfrugter i forhistorisk tid og middelalder ved vi kun ganske lidt. Det, vi ved om middelalderens havebrug er koncentreret omkring klosterhaverne, hvor udenlandske munke fra ca. 1100 begyndte at anlægge haver med særlige medicinske planter. Nye studier begynder at dokumentere, at danskerne i middelalderen havde køkkenhaver, hvor grønsager og bær indgik i den daglige føde. Lad os begynde med de tidligste oplysninger, nemlig læge- eller urtebøger, hvoraf lægen Henrik Harpestreng (d. 1244) er den mest kendte:

Rødbede – det spændende ved rødbeden er, at den omtales som gavnlig mod hoste og maveonde. Flere af lægebøgerne anbefaler rødbeden til at afhjælpe problemer med fordøjelsen, blandt andet synes det virksomt, at drikke rødbedesaft med varm vin, eller man kunne tilberede rødbeden som kål mod svag mave. Yderligere nævnes, at rødbeden giver et klart syn og i et lidt mere muntert perspektiv gives det gode råd, at frostsprængte hænder og fødder behandles med en mos af kogte rødbeder!

Allerede fra midten af 1600-tallet oplyses det, at kvinderne sylter rødbederne med: ”peberrodsterninger og kommen til vinterbrug”. I bogen ”Anvisning i havedyrkning for den danske bonde” af Johan Christian Steen, som udkom i 1799 skrives om rødbede, at ”disse rødder bruges allerede meget af nogle bønder til gilder og til højtidsaftner, og det skønt de just ikke er til nogen bevarelse som andre rødder, så har de dog så fin nytte når de først uskrabede og ligesom de optages af jorden koges i vand, og dernæst optages af dette vand, skrælles og skæres i skiver, hvilke skiver kommes i en potte med noget kommen imellem og overhældes med god eddike. De kan optages af eddiken, når man vil og spises til steg. De er ligeså sunde som behagelige, især til en fed gåsesteg”. Den noget ensartede brug bekræftes i Jacob Jacobsens ”Havebog for bønder” fra 1809, hvor følgende oplyses: ”Rødbede koges og nedlægges i eddike og bruges til steg”. Mindre almindeligt var bagte rødbeder, som det oplystes, at madmor bagte møre i ovnen. Længere op i tid blev rødbeder tørret og ristet og anvendt som kaffeerstatning!

I Henrik Ussings bog ”Fra Hedeboegnen” tilskrives rødbeden en særlig rolle i forbindelse bryllupstraditionerne: ”Dagen før gæstebuddet kom de nærmeste naboer for at hjælpe med madlavningen og opvartningen. Der kogtes flæsk, som lagdes i saltlage, der skrælledes kogte rødbeder, skrabedes gulerødder og skrælledes kartofler. I den suppe som kød og flæsk var kogt i, kom rødderne. Der spistes altid suppe til aften, den dag tillavningen til gildet fandt sted. Selve gæstebudsdagen blev der dækket med følgende retter: smør, ost, saltet og røget fårekød, rullepølse, spegepølse, sylte, rødbeder og sigtebrød”. Øvrige erindringsmaterialer nævner ligeledes barselsgilderne, hvor bordene blev dækket med smør, ost, sylte, rødbeder, saltet fårekød og rullepølse.

Rodfrugter er kun en lille del af Det Grønne Museums landbrugsbotaniske have, som lige nu står i al sin pragt.

Henrik Ussings bog Fra Hedeboegnen