Gamle danske egetræer afslører deres hemmeligheder!

Forskere fra Københavns Universitet og Det Grønne Museum ved Vemmeltofte Kloster - Foto Helle Serup

Forskere fra Københavns Universitet og Det Grønne Museum ved Vemmeltofte Kloster – Foto Helle Serup

Vidste du, at Kongeegen i Danmark sandsynligvis voksede allerede i Vikingetiden? Ældgamle træer er en del af vores kulturarv og har været et populære udflugtsmål i århundreder. Og nu er forskere ved at afdække deres genetiske ophav, deres historie og den betydning, de har haft for mennesker gennem utallige tider.

Med generøs støtte fra Augustinus Fonden er et banebrydende tværfagligt forskningsprojekt sat i gang af dendrologer, genetikere, skovhistorikere og museumsfolk fra København Universitet og Det Grønne Museum. I de kommende år vil de undersøge en række af Danmarks ældste egetræer i den hidtil største tværvidenskabelige undersøgelse af sin art i Danmark.

Forskerne vil dykke ned i træernes kulturelle og mytologiske betydning, deres rolle i ændringerne af skove og landskaber samt deres indvirkning på fortiden, nutiden og fremtiden. Målet er at afdække træernes alder, forstå hvorfor disse gamle kæmper bliver så gamle, og måske opdage unikke egenskaber, når vi ser dybt ind i de gamle træers genomer.

Projektet, der løber fra 2023 til 2026, vil løbende offentliggøre sine resultater. Dette er en fantastisk mulighed for at udforske vores forhistorie og lære mere om, hvordan disse træer har overlevet og formået at blive så gamle.

Baggrunden for projektet er nogle af de ældste træer i Danmark, som for eksempel Kongeegen, der menes at være over 800 år. Derudover findes der også en række egetræer på 500 år eller mere i Jægersborg Dyrehave og på Vemmetofte Kloster.

I projektet “Levende erindringssteder: Gamle egetræers natur- og kulturhistorie” vil vi undersøge, hvad der gør disse træer så specielle. Er deres voksesteder tilfældige, eller afspejler de en særlig historie i områdets skove? Kan det skyldes deres genetiske ophav, ejerforhold eller skovens anvendelse? Eller er nogle træer blevet ekstremt gamle på grund af beskyttelse på grund af deres kulturelle eller mytologiske betydning?

Dette spændende forskningsprojekt er støttet af Augustinus Fonden med 2,7 millioner kr. Vi glæder os til at opdage flere hemmeligheder fra disse gamle træer og dele vores fund med jer løbende! Følg med