Månedens Genstand ser dagens lys
Som noget nyt ved Det Grønne Museum, så vil museets leder for bevaringsafdelingen, Esben Bøgh Sørensen, hver måned udvælge en spændende genstand, som ikke indgår i udstillingerne lige nu, og fortælle om den og dens interessante historie.
Man kan finde disse fortællinger på hjemmesiden under menupunktet Viden –> Månedens genstand.
Som den allerførste genstand har Esben valgt en radsåmaskine, mere præcist den Lomske radsåmaskine, som museet modtog i 1902 af den norske landøkonom og politiker Haakon Tveter, på vegne af ’Det Kgl. Selskab for Norges Vel’.
I løbet af 1700 og 1800-tallet forsøgte man at konstruere maskiner, der kunne så sæden gradvist i lige rækker og i den rigtige dybde. Det var typisk de større bønder, adelen og de nye landbrugsselskaber, der skød op i hele Europa på det tidspunkt, der førte an. Blandt almindelige bønder og tjenestefolk har holdningerne til de nye maskiner nok været mere blandede. Der var nemlig mange traditioner og ritualer forbundet med såningen. Det var en hel kundskab opøvet gennem generationer. Sædemanden, der kastede såsæden ud over marken, har desuden været et yndet symbol og brugt som motiv i adskillige kunstværker.
Den Lomske såmaskine blev udbredt i dele af Norge. I Danmark forblev såning med håndkraft dog normal indtil de fabriksfremstillede såmaskiner gjorde sit indtog fra sidst i 1800-tallet. I 1902 var den norske model allerede forældet. I løbet af det 20. århundrede blev såmaskinerne stadig større og mere effektive. Men den store traktordrevne såmaskine opnåede dog ikke den samme ikoniske status som sædemanden. I dag er landmænd i stand til at så utroligt præcis med hjælp fra IT-teknologi. Den kundskab og viden, der skal til for at så har således ændret sig markant gennem de sidste 200 år.
Du kan læse mere om månedens genstand her.
Om Det Grønne Museums genstande
Det Grønne Museum har omkring 77.000 genstande i vores samling, der dækker både landbrugets, skovens, jagtens og madens historie. Kun en lille del af vores samling er udstillet på museet. Resten af genstandene er opmagasineret så også fremtidige generationer kan få et indblik i vores fælles kulturarv.