- This event has passed.
ELRO-dag: Gratis adgang til fælles oplevelser
2 september 2023 / 10:00 - 17:00
Event Navigation
ELRO-dag: Gratis adgang til fælles oplevelser
Museerne
Gammel Estrup og Det Grønne Museum råder over en række spændende indendørs udstillinger – herunder temaudstillinger om landbrug, skov, jagt og mad samt interiørudstillinger, der viser dansk herregårdsliv gennem århundreder. Desuden er der rundt om bygningerne store, skønne og varierede udeområder med pryd- og nyttehaver, drivhuse, naturlegeplads, levende dyr, marker og meget andet, der kan danne en fantastisk ramme om oplevelser for hele familien. Der er meget at opleve for både store og små, og museerne indbyder til, at flere generationer kan tage på udflugt og få uforglemmelige, fælles oplevelser. Museerne vil på dagen give gratis adgang overalt både i de indendørs udstillinger og på udearealerne på begge museer, så alle typer familier kan få glæde af de mange oplevelser.
Oplevelser på Det Grønne Museum
På Det Grønne Museum kan man i løbet af dagen møde museets ansatte og frivillige. Man kan også selv få mulighed for at prøve kræfter med gamle færdigheder og se, hvordan man har udført og forædlet gamle håndværk. For eksempel vil der være ølbrygning, rebslagning, bueproduktion samt tilberedning af historiske retter, hvor der selvfølgelig vil være smagsprøver. Museets dygtige fagfolk tager desuden gæsterne med på særlige rundture i løbet af dagen, hvor man kan lære mere om de gamle danske racer af brugsdyr eller komme med på en unik tur i besøgsmagasinet, der normalt er lukket land for gæsterne.
Oplevelser på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
På Gammel Estrup kan man møde flere af museets mange frivillige. For eksempel sydamerne, der syr historiske dragter og tekstiler til herregårdens sale og gemakker, og havegruppen, der passer museets køkkenhave og formidler historien om den selvforsynende herregård, hvor man førhen kunne hente stort set alt frugt og grønt til herregårdens store husholdning på egen jord. I Herregårdskøkkenet kan man møde husjomfruen, og købe sig et stykke kage bagt efter Gammel Estrups 100 år gamle opskrifter og en kop kaffe fra Madam Blå. Man kan også komme med på rundvisning med Gammel Estrups frivillig-omvisere og få indblik i Gammel Estrups unikke historie.
Program for rundvisninger:
10:30 | Rundvisning ved de gamle brugsdyr |
11:00 | Rundvisning på slottet |
11:30 | Rundvisning om 10.000 års jagt |
12:00 | Rundvisning ’bag kulissen’ i magasinerne |
12:30 | Rundvisning om 10.000 års jagt |
13:00 | Rundvisning ’bag kulissen’ i magasinerne |
13:00 | Rundvisning på slottet |
13:30 | Rundvisning om 10.000 års jagt |
14:00 | Rundvisning ’bag kulissen’ i magasinerne |
14:30 | Rundvisning om 10.000 års jagt |
15:00 | Rundvisning på slottet |
Dagens program for øvrige aktiviteter ved Det Grønne Museum
Hvem | Hvad | Hvor | Hvornår |
Polakhusgruppen | Smagsprøve: Erstatningskaffe | Polakhuset | 11.00 – 15.00 |
Besøgsværterne | Tal med værterne | Besøgsmagasinet | 11.00 – 15.00 |
Traktorværkstedet | Tal med mekanikerne | Traktorværkstedet | 11.00 – 15.00 |
Karle- og Pigelauget | Rebslagning | Historisk Værksted | 11.00 – 15.00 |
Formidlingsafdelingen | Smagsprøve: Tollundmandens grød | Historisk Værksted | 11.00 – 15.00 |
Skovlauget | Tal med skovlauget | STORT | 11.00 – 15.00 |
Bryggerlauget | Smagsprøve: Øl + brygge | Historisk værksted | 11.00 – 15.00 |
Slagterlauget | Smagsprøve: Kryddermedister | Madens Hus | 11.00 – 15.00 |
Madlauget | Smagsprøve: TV franskbrød | Madens Hus | 11.00 – 15.00 |
Mejeristerne | Smagsprøve: Friskkærnet smør | Madens Hus | 11.00 – 15.00 |