Det forbudte måltid

Bettina Buhl fra Det Grønne Museum.
Kom med på en spændende rejse gennem historiske fasteregler, når madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum og sognepræst Tina Skov Løbner inviterer til ”Det forbudte måltid” i Pindstrup Kirke – en unik fusion af tro, tradition og gastronomi.
Hvordan har fasten sat sit præg på vores madkultur gennem historien? Hvad var tilladt og forbudt at spise, inden reformationen ændrede kirkens forskrifter i 1536? Og hvordan spiller både tro og tradition ind, når vi sætter os til bords under den kirkelige faste? Det er nogle af de spørgsmål, som Det Grønne Museums madhistoriker, Bettina Buhl, vil gøre os klogere på, når hun den 2. marts kl. 11-13 deltager i den særlige gudstjeneste og måltidsoplevelse ”Det forbudte måltid” i Pindstrup Kirke.
Arrangementet er et samarbejde mellem Pindstrup Kirke, Det Grønne Museum og restaurant Den Gamle Stald. Gennem Bettina Buhls store viden om dansk madhistorie og kirkens traditionelle fasteregler, går vi på opdagelse i den del af kulturhistorien, hvor gastronomi og religion mødes. Undervejs vil sognepræst Tina Skov Løbner reflektere over fastens bibelske perspektiv, mens køkkenchef Kim Thygesen fra Den Gamle Stald står for at tilberede både det ”forbudte” og det ”tilladte” måltid, så man bogstaveligt talt kan smage på historien.
Udover at mætte både krop og sind, går hele overskuddet fra arrangementet til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Det koster 150 kr. at deltage, og der er et begrænset antal pladser. Tilmelding foregår via kirkekontoret – og det er først til mølle.
Allerede nu kan man se frem til at følge måltidskonceptet videre Skærtorsdag den 17. april kl. 11, hvor fokus skifter til ”det fromme måltid”. Her zoomes ind på Jesu sidste måltid med disciplene, det jødiske påskemåltid, og hvordan denne tradition har sat sig spor i vores kirkelige og kulturelle madvaner.
Kom og oplev, hvordan vores madhistoriker, Bettina Buhl, i samspil med præst og kok, vækker fortidens spisevaner til live – og måske endda udfordrer nutidens opfattelse af, hvad der er ”tilladt” og ”forbudt” i køkkenet. Det bliver en unik mulighed for at dykke ned i et spændende kapitel af Danmarks mad- og kulturhistorie.
Læs mere på kirkens hjemmeside om arrangementet, samt hvordan du tilmelder dig.