Tag familien under armen, kom i julestemning og bliv klogere på julen på Det Grønne Museum
– Vi byder på historiske julefortællinger for alle aldre
Alletiders Jul 2025
Disse juleaktiviteter kan du opleve
Alle Museets åbne dage (Tirs – Søn)
Gå på opdagelse i Det Grønne Museums juleudstilling, hvor du kommer rundt både inde og ude og bliver klogere på julen gennem århundreder.
Oplev julens historie i juleudstillingen
Alle museets åbne dage fra tirsdag til søndag kan du tage på en historisk rejse gennem julens udvikling. I vores særlige juleudstilling bevæger du dig både inde og ude, hvor du kan opleve, hvordan julen er blevet fejret gennem århundreder. Fra 1700-tallets ydmyge traditioner til den moderne julefejring som vi kender den i dag, bliver du klogere på julens kulturelle og religiøse
betydning.
Juleudstillingen byder også på spændende historier om de dyr, der gennem tiden har spillet en vigtig rolle i julens traditioner. Og når du træder ind i
vinterhaven, kan du se, hvordan vinterens grøntsager – især kål – sikrede de nødvendige
vitaminer i de kolde måneder.
OBS: Nedenstående program er for 2025 – årets program vil blive offentliggjort, så snart det er færdigt.
Adventsweekender med juleudstilling og julbag
I de tre sidste adventsweekender fyldes museet med duften af jul. Følg duften af kanel og nelliker til vores hyggelige honningkageværksted, hvor både børn og voksne kan dekorere deres egne nybagte honninghjerter. For kun 15 kr. kan du slippe kreativiteten løs og tage dit honninghjerte med hjem i et smukt, gammeldags kræmmerhus.




