Glæd dig til en inspirerende aften, når Det Grønne Museum i samarbejde med Skovhistorisk Selskab byder velkommen til et dobbelt-foredrag med skov- og landskabshistoriker, lektor, dr.phil. Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet. På én og samme aften får du to spændende foredrag om den danske skovs udvikling:
- Müller, Prytz og Oppermann – Det moderne gennembrud i dansk skovbrug ca. 1870-1920
Hør om tre markante personligheder, der hver især formede skovbrugets udvikling i Danmark i en tid, hvor nye idéer og teknikker var ved at slå igennem. Denne del af aftenen bygger på helt ny forskning, som snart udgives. - Skovrejsning i et historisk perspektiv
Danmarks kommende skovrejsning på 250.000 hektar rejser mange spørgsmål. I dette foredrag kigger Bo Fritzbøger tilbage i historien og viser, hvordan skovrejsning tidligere har formet det danske landskab – og hvad vi kan lære af det, når vi kigger fremad.
Undervejs byder vi på kaffe/te, vand og kage, så der er plads til både viden og hygge. Aftenens foredrag finder sted på Det Grønne Museum, Randersvej 4, 8963 Auning, fra kl. 19 til ca. 21.
Billetpris
125 kr.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en lærerig og underholdende aften om fortidens og fremtidens skove!