Gris på gaflen
Fra 1950’erne og frem kørte den succesfulde reklamekampagne ‘Gris på Gaflen’ jævnligt i de danske medier, og sikrede en vækst i salget af grisekød.
En af Danmarkshistoriens største og mest succesfulde reklamekampagner og måske den primære grund til, at både juleaften og julefrokosten fra slutningen af 50’erne har det industrielle grisekød som kronen på værket på madbordet.
Her på Det Grønne Museum har vi en del gamle trykte madreklamer, som en del af vores samlinger over den danske madhistorie. Vores madhistoriker, Bettina Buhl, har udvalgt lige netop denne lille reklame som hun kalder julefrokostens dåbsattest.
Danmark oplevede fra sidste halvdel af 1800-tallet en vækst i antallet af slagterier, hvor mange også mindre byer fik eget kødudsalg, enten fra selve slagteriet eller som udsalg fra slagtermesterens butik. Baconeksporten til England var dynamoen for, at kødvarer i rigelige mængder tilflød danskernes middagsborde. Grisekød – eller flæsk som det dengang blev benævnt, skulle ligeledes afsættes på det danske hjemmemarked. Denne opgave blev lagt i hænderne på Eksport Svineslagteriernes Salgsforening. Det blev startskuddet på en af Danmarkshistoriens største og mest succesfulde reklamekampagner, “Gris på Gaflen”, hvis erklærede mål var at få danskerne til at spise mere kød.
”Gris på Gaflen” udnyttede datidens mange nye reklameformer. Blandt andet udsendtes der i slutningen af 1950´erne denne lille brochure med titlen ”Jule-huskeseddel”. Reklamen var udformet som en inspiration til julebordets kødholdige indslag.
Gris på Gaflen – kampagnen var det første år en kæmpe succes, så det var nærliggende for Salgsforeningen at følge den op. I sommeren 1958 indledtes et samarbejde med de tre landsdelsdyrskuer. Således blev ”Gris på Gaflen” synlig blandt husdyr og landbrugsmaskiner med oplysende materiale og smagsdemonstrationer.
Allerede 3 år efter lanceringen af ”Gris på Gaflen” kunne Salgsforeningens formand med tilfredshed konstatere: ”Mens forbruget af flæsk pr. indbygger herhjemme faldt i årene 1954-56, steg det i 1957, 1958 og 1959 ret betydeligt, således at det i dag pr. indbygger ligger 4,4 kg over 1954. Og det til trods for, at vi også herhjemme kæmper mod en ændring i forbruget hen imod de magre kødsorter”.
”Gris på Gaflen” blev efterhånden et slogan, som de fleste husmødre kendte. Mange af opskrifterne blev samlet i den store Gris på Gaflen – kalender, som blev distribueret til slagterbutikker og til ophængning i de private hjem. Sideløbende udkom ”Månedens Middags-ide”, hvor nye retter blev præsenteret, dels som løsblade, som kunne tages med hjem, og dels som plakater, der viste de færdige serveringer til pynt i enhver slagtebutik.
Mod slutningen af 1950-erne blev anvendelsen af kød i madlavningen stadig mere udbredt. Kødet blev det, som definerede måltidet, mens grønsager udelukkende fungerede som tilbehør til kødet.
Fra 1950’erne og frem kørte den succesfulde reklamekampagne ‘Gris på Gaflen’ jævnligt i de danske medier, og sikrede en vækst i salget af grisekød.