Hvad kunne man vinde?
I de første år var det en guld- eller sølvmedalje, hvis størrelse og værdi blev afstemt med prisopgavens omfang. Det var i sagens natur en flot gave, men måske også lidt upraktisk at bære rundt på. Med inspiration fra lignende selskaber og prisuddelinger i Storbritannien besluttede Landhusholdningsselskabet i 1804 derfor at opgradere præmierne. Nu gik man fra medaljer til smukke og håndterbare sølvbægre, der kunne stå fremme på hylden og dagligt minde både vinderen selv og andre om indsatsen.
Blandt modtagerne af et sådant sølvbæger kan nævnes bonden Jens Christiansen Bamberg i 1806. Bamberg havde ikke blot flyttet sin gård ud af landsbyen og genopbygget den på den bare mark. Han havde også haft tid og kræfter til at opdyrke 14 tønder land jord, der tidligere blot havde ligget ubenyttet hen i dynd og mudder. Den flittige bonde havde gravet grøfter, så vandet kunne løbe fra. Indsatsen stoppede heller ikke med det, da Bamberg nu var travlt optaget af at rydde resten af engen for mos og ukrudt.
Flid og duelighed
I 1871 fik den fynske bonde Jørgen Christensen også et indgraveret sølvbæger fra selskabet. Han havde på tyve år ikke blot opbygget en forfalden gård, opdyrket 26 tønder land mager hedejord og ryddet sine marker for store sten. Den indsats, der for alvor vakte genlyd over hele Fyn og altså også var nået til Landhusholdningsselskabet i København var bondens indsats for frugtavlen. Christensen havde plantet 83 æble-, pære-, kirsebær- og morbærtræer. Ved selve gården havde der desuden været plads og overskud til at plante både popler, kastanjetræer og valnøddetræer. Det er derfor heller ikke underligt, at indskriften på Jørgen Christensens sølvbæger roser ham for hans ”Flid og Duelighed”.
Der blev ikke sparet på designet, når der skulle laves sølvbægre. Opgaven med at fremstille præmierne blev derfor altid overladt til Københavns bedste kunsthåndværkere og sølvsmede. I modsætning til medaljerne var der på sådanne bægre plads til en lille indskrift med årstal, vinderens navn og måske en kort beskrivelse af den beståede opgave. Det kunne for eksempel være ”Til den virksomme jordbruger” eller mere specifikt ”Til Bertel Jensen for hans jordlods gode dyrkning med brug af spade”. Størsteparten af sådanne bægre endte af gode grunde ude i landet, hvor de siden er gået i arv fra generation til generation. Af samme årsag er det den dag i dag fortsat kun et begrænset antal af disse præmier, der befinder sig på de danske museer.
I sagens natur var det trods alt ikke meget, som en indskrift på et sølvbæger kunne fortælle om et flot stykke arbejde, så snart fulgte også et diplom med bægret. Herfra gik der ikke lang tid før Landhusholdningsselskabet besluttede, at et diplom i sig selv også kunne udgøre en præmie.
