Minkkrisen

Under coronakrisen, den 4. november 2020, meddelte statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at alle danske mink skulle aflives. Beslutningen var et resultat af, at man i sommeren 2020 havde opdaget coronavirus i danske mink. Statens Seruminstitut (SSI) bekendtgjorde efterfølgende, at mink og mennesker var i stand til at smitte hinanden. Begivenhederne eskalerede da man opdagede at virusset også var i stand til at mutere i minkene og smitte mennesker med den ændrede virus. Det var den første mutation af coronavirus, som ramte Danmark. Regeringen og myndighederne frygtede at mutationen ville udgøre en risiko for, at en kommende vaccine ikke ville virke. Desuden frygtede regeringen for Danmarks internationale økonomiske og politiske position, hvis mutationen fik lov til at sprede sig.

Efter bekendtgørelsen den 4. november 2020 blev aflivningerne straks igangsat på de smittede farme. I de følgende uger og måneder kunne danskerne gennem pressens dækning opleve minkavlere, der brød sammen på åben skærm, når deres livsværk blev destrueret fra den ene dag til den anden. Hjemmeoptagelser af voldsomme aflivninger forestået af fødevarestyrelsens personale, tabte døde mink på landeveje og bunker af døde mink på farmene blev delt af medierne og på de sociale medier. Traktordemonstrationer flere steder i landet havde til formål at standse regeringen og stille den til ansvar. Regeringen blev kritiseret af oppositionen for ikke at have haft lovhjemmel for at beordre minkene aflivet, og krisen havde, ifølge udtalelser fra blandt andre den konservative sundhedsordfører Per Larsen, drevet tre minkavlere til selvmord.

Debatten rasede fra begge sider. Medierne og de sociale medier flød over med påstande, meninger og følelser om minksagen. Men hvad er sandhed og hvad er myte?

Historie er ikke kun noget, der skete for hundredvis af år siden. Historien foregår lige nu og om ørerne på os. Det er corona-pandemien og minksagen et godt eksempel på. Alle danskere er blevet påvirket af krisen. Den har maset sig ind i vores liv og har ændret hverdagen, som vi kender den.

Minksagen har været blandt de mest omdiskuterede historier i efteråret og vinteren 2020/2021. Regeringens håndtering af sagen er indenrigspolitisk blevet fremhævet som en trussel mod Grundloven. Udenrigspolitisk blev minksagen et eksempel på, hvor skrøbelig Danmark er i global sammenhæng, hvis resten af verden nægter at handle med os af frygt for en ny virusmutation.

Dette undervisningsforløb har til formål at give elever på ungdomsuddannelserne værktøjer til at identificere og analysere minksagen, som den har været fremstillet i den offentlige debat. De lærer at forholde sig kildekritisk til mediers, privatpersoners og politikeres udlægninger af sagen. Dette er særligt relevant i en tid, hvor fænomenet fake news præger informationsstrømmen på de sociale medier. Endeligt skal materialet opøve elevernes evner til at betragte en sag fra flest mulige perspektiver, arbejde kildekritisk, identificere historiebrug og deltage i en konstruktiv debat.

Undervisningsforløbet tager afsæt i de taksonomiske niveauer. Eleverne skal først tilegne sig viden igennem kildematerialet og redegøre herfor. De skal analysere sagens nøglepunkter og identificere eksempler på historiebrug, spin, mv. Slutteligt skal de udarbejde en diskussion ved at sætte de forskellige synspunkter over for hinanden.

Brug kildematerialet til at besvare følgende spørgsmål. Begrund undervejs dit valg af kilder.

A. Brug mindst tre kilder til at redegøre for udviklingen af dansk minkavl samt smittespredningen af Covid-19 i danske mink og den efterfølgende proces i 2020/2021. Hvad skete der og hvorfor?

B. Brug mindst fire kilder til at belyse, hvorvidt beslutningen om aflivningerne af alle danske mink var nødvendig. Herunder ligeledes hvorfor regeringen endte ved denne beslutning samt hvilke konsekvenser beslutningen fik? Diskutér i forlængelse at dette, om aflivningen af alle danske mink var den rigtige beslutning?

C. Diskutér mediernes dækning af minksagen på baggrund af din viden fra kildepakken. Find selv en eller flere nye kilder som supplement til kildepakken.
Hvilke perspektiver, følelser, trusler, mv. har den offentlige mediedækning båret præg af?
Har mediedækningen og de politiske udsagn efter din mening været repræsentative for forløbet – hvorfor/ hvorfor ikke? Har du fundet eksempler på fake news?

D. Lav en konklusion på opgaven. Hvilken betydning har det, at sammenholde flere kilder for at forstå en historisk begivenhed. Hvilken konsekvens har det at undlade kilder? Begrund dit svar.

Kilde 1.: Tidslinje over corona-pandemiens udvikling, Det Grønne Museum

Kronologisk overblik over internationale og nationale begivenheder jævnfør Covid-19

 

Kilde 2.: Minkerhvervets historie, Det Grønne Museum

Kort resumé af pelsdyrerhvervets historie og minkavlens udvikling i Danmark.

 

Kilde 3: Risikovurdering fra Statens Seruminstitut, 3. november 2020

SSIs vurdering af betydningen af coronavirus i mink for folkesundheden.

 

Kilde 4: Pressemøde, Statsministeriet, 4. november 2020

Statsministerens udmelding om og begrundelse for aflivning af alle danske mink.

 

Kilde 5: Åbent brev til Fødevareminister Rasmus Prehn, 14. december 2020

Værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen beskriver de forhold de oplevede på minkfarmene i forbindelse med hasteaflivningerne.

 

Kilde 6: Facebook-opslag af politiker Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, 4. november 2020

Eksempel på en opppositionpolitikers protest mod regeringens påbud om aflivning af alle danske mink.

 

Kilde 7: Detektor podcast: Selvmordsmysteriet, 19. december 2020 (Lydoptagelse)

Journalisterne på Detektor undersøger påstanden om tre selvmord blandt minkavlere.

https://www.dr.dk/radio/p1/detektor-radio/detektor-2020-12-18

 

Kilde 8: Interview med Erik Westergaard, minkavler på Gjøl, 16. december 2020 (Lydoptagelse)

Erik Westergaard ejer og driver minkavl på Gjøl i Nordjylland. Hans far var blandt de første minkavlere i Danmark og Erik har arbejdet med mink siden han var barn. I 2021 var det planen, at Eriks farm skulle overgå til 3. generation. I Interviewet fortæller Erik Westergaard om hans syn på minkerhvervet og hvordan han oplevede hasteaflivningerne.

Interviewet stammer fra Det Grønne Museums indsamling.

 

Kilde 9: Interview med Erik Vammen, minkavler ved Hobro, 22. januar 2021 (Lydoptagelse)

Erik Vammen er minkavler og har to farme nær Hobro i Nordjylland, som han driver sammen med sine kæreste, Gitte. Erik har optrådt hyppig i medierne i 2020/2021, da han nægtede at aflive sine mink før en lov var endeligt vedtaget. I interviewet fortæller Erik Vammen om, hvorfor han holdt liv i sine mink, på trods af regeringens udmelding. Efter ordre fra Fødevarestyrelsen blev Erik Vammens mink aflivet den 2. februar 2021.

Interviewet stammer fra Det Grønne Museums indsamling.

 

Kilde 10: Interview med Joh Vinding, direktør for Anima, 29. januar 2021 (Lydoptagelse)

Joh Vinding er direktør for dyrevelfærdsorganisationen, Anima. In interviewet taler han om, hvorfor minkerhvervet ikke bør være lovligt i Danmark samt Animas generelle holdning til mink i bure.

Interviewet stammer fra Det Grønne Museums indsamling.

 

Kilde 11: Hjemmeoptagelse af Hasteaflivningerne på de danske minkfarme, 1. november 2020 (Film)

Minkavler, Brian Langballe Kristensen fra Thisted, optog og fotograferede forholdene under tvangsaflivningerne af minkene på hans farm. Billederne blev vist i en reportage på TV2. https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2020-11-01-nu-hober-de-doede-mink-sig-op-i-kaempe-bunker-det-er-det-mest-vanvittige-jeg-har