Husk – julemarked d. 26.-27. november!

Julemarked

Masser af boder, julestemning og hygge venter til årets Julemarked.

Vores traditionsrige og populære julemarked nærmer sig – og i år er det om muligt endnu større end normalt. I skrivende stund er der over 60 boder og aktiviteter, som man kan komme og opleve ved os i den første adventsweekend.

Vanen tro er der lækre smagsprøver, levende julemusik, spændende varer man kan købe fra både eksterne samarbejdspartnere og fra vores mange laug og mulighed for at købe æbleskiver og gløgg. Læs alt om vores julemarked her.

Derudover har restaurant Den Gamle Stald en særlig adventshygge julefrokost som man også kan bestille begge dage. Du kan læse mere om den her (se under ’Adventshygge’).

Men der er også nyheder, som vi ikke har haft med før til vores julemarked, og som vi glæder os meget til at præsentere for jer til denne skønne weekend, som bugner med julehygge og stemning.

En af disse nyheder er Usædvanlige Flødeboller fra Café Sicilia fra Ebeltoft. De kommer simpelthen og laver en ’pynt jeres egen flødebolle’ bod til årets julemarked; hvor man kan komme og købe en helt frisklavet flødebolle, som lige bliver dyppet i lækker mørk chokolade, og dernæst kan man selv pynte den med julens dejlige tema for øje – og sidst men ikke mindst må man selvfølgelig også selv spise den; eller forære den til en man holder af.

Se et indslag på TV2 Østjylland om Usædvanlige Flødeboller her.