Fuldbooket for guidede ture til midt August
Ved Det Grønne Museum er der mulighed for at booke guidede rundture, for at få en masse ekstra spændende viden om udstillingerne og de enkelte genstande – og det er rigtig populært lige nu.
Faktisk er disse rundture så populære, så vi desværre må konstatere, at kalenderen er fuldt booket frem til midt august.
Men fra midten af august er der stadig pladser i kalenderen, hvis du gerne vil opleve (for eksempel) vores populære introduktion med highlights fra museets fire ansvarsområder: jagten, skoven, maden og landbruget.
Denne introduktion klæder dig godt på til bagefter, på egen hånd, at opleve museets mange udstillinger og enestående udeområde.
Det er selvfølgelig muligt at bestille en rundtur til efteråret eller vinteren allerede nu – og hvis det lyder spændende, så kan man læse mere her.