Fastelavnstraditioner
Fastelavn kom til Danmark i 1300-tallet med tyske handelsfolk, som kaldte den ’Fasteabend’, som betyder aftenen før fasten. I 40 dage derefter måtte man ikke spise kød, men udelukkende brød, grød og fisk og præsterne opfordrede tillige til seksuel afholdenhed!
Når man nu skulle lide afsavn så længe, festede folk aftenen før, fasten gik i gang.
Fastelavn startede søndag (flæskesøndag) med optog. De ugifte karle førte an (de var klædt i hvide skjorter) og til lyden af musik red de rundt til landsbyens gårde – for det at få besøg af et fastelavnsoptog gav nemlig lykke til såvel gårdene som gårdenes folks.
Ved hver ankomst blev de trakteret med æbleskiver og brændevin. Madmor stod klar med lerfadet og husbond med flasken! Dagen sluttede med fest, dansk og en hel del hjemmebryggede øl.
Fastelavnsmandag
Fastelavnsmandag fortsatte løjerne – det var en ren opvisning i karlenes styrke og udholdenhed, for det var nemlig kun landsbyens ugifte karle, som kæmpede mod hinanden.
Der kunne være flere discipliner – flere af disse vil med ”nutidens briller” synes voldsomme. I Danmark havde man den skik, at man skulle rykke hovedet af en levende hane eller gås.
Ja, og så var der jo skikken med at slå katten af tønden, hvor man brugte en rigtig levende kat! Eller flere katte, som man forinden havde viklet sammen i et stærkt reb. Tønden hængte man op tværs over landsbyens gade, hvor karlene på hest slog på tønden indtil katten sprang ud!
Når det skete var kattekongen fundet og vedkommende kunne se frem til et helt år med særlige frynsegoder, som f.eks. at slippe lidt billigere i skat.
Og den halvdøde kat skyndte man sig at begrave langt ude på en mark – for på den måde sagde man, at man havde begravet ”alt det onde”. Førhen anså man nemlig katten for heksenes dyr, som var identisk med ondskaben.
Skikken med at slå katten af tønden er i øvrigt kun en dansk tradition.
Men man havde dog også andre lidt fredeligere discipliner – det kunne f.eks. være kapløb eller ringridning – som siges at være en særlig østjysk fastelavnsskik.
Hvide Tirsdag og Askeonsdag
Dagen efter festlighederne kaldte man hvide tirsdag. Det var dagen, hvor man glemte alt om det daglige brød – rugbrødet og i stedet spiste hvidt brød, altså hvedebrød med smør, som man blødte op i varm mælk.
Madmor kunne også være i sit gode lune og servere fastelavnskringler med mel, vand, salt og kommen.
Askeonsdag sluttede festen og man klædte sig i sæk og aske, for at vise, at man havde vendt sine tanker væk fra alle verdslige glæder. Aske var nemlig symbol på afholdenhed.
Dagen startede højt dramatisk. For det var nemlig skik, at jomfruerne bød ungkarlene godmorgen med grene eller kæppe. Pigerne brugte birkeris eller pilekviste dekoreret med kulørte bånd, papirsblomster og farvede æggeskaller. Man har tolket på symbolikken i denne handling ”at banke karlene op” og de fleste er enige om, at det var en uskyldig måde, for pigerne at ”gør sig til” – uskyldig men dog iøjefaldende!
Fasten afskaffes
Efter reformationen i 1536 blev fasten afskaffet. Da man ikke længere fastede, blev fastelavn en årstidsfest, som i det gamle bondesamfund markerede optakten til et nyt arbejdsår for bonden i mark og have.
Har du lyst til selv at prøve at bage gammeldags fastelavnsboller følger her en gammel opskrift fra en dansk kogebog fra 1874:
Opskrift på gammeldags fastelavnsboller
Ingredienser: 3 æg, 3 spiseskefuld sukker, 25 gram gær, lidt kardemomme, 125 gram smør, 2½ dl mælk, 500 gram mel, 125 gram rosiner og lidt sukat. (ca. 30 boller)
Æg røres med sukker, gær, lidt kardemomme, smeltet smør og lunken mælk. Det blandes med mel, æltes og sættes hen for at hæve i ca. 1 time. Dejen tilsættes rosiner og sukat. Derefter trilles dejen i en lang pølse, hvoraf skæres 30 stykker som trilles runde. De sættes på en bageplade og hæver atter (ca. 30 minutter). Sættes i ovnen og bages ca. 180 grader i 15 minutter.