ÅRETS SOMMERFERIE: Oplev sommeren Under Solen!

En af aktiviteterne i årets sommerferie handler om æggebakker og ikke mindst hønens udvikling over tid som æggelægger.
Hele sommerferien byder Det Grønne Museum på spændende oplevelser for hele familien – og denne gang med udgangspunkt i vores nye, store udstilling Under Solen – En fortælling om de sidste 80 års jagt på det gode liv.
Kom med på aktivitetsturen Popcorn og panserhjerte – en sanselig rejse med både viden, leg og popcorn! Turen består af fire sjove og tankevækkende aktiviteter Der fører jer godt rundt i udstillingen Under Solen. Her kan I bl.a.:
- Finde ud af, hvad et panserhjerte egentlig er
- Kigge på hvor mange køkkenmaskiner I har derhjemme, og hvor meget I bruger dem
- Smage på mikropopcorn – og måske vinde en præmie fra butikken!
Samtidig åbner vi også op for den populære 9 meter høje klatresøjle i udstillingen STORT. Her kan du – med hjælp fra museets sikringsuddannede formidlere – klatre helt til tops og få et diplom med hjem. Klatring foregår onsdage og torsdage kl. 11–15.30 i sommerferien og koster 50 kr. (fra 6 år og op, maks. 100 kg). Booking foregår på dagen ved klatresøjlen.
Sommeren igennem kan i møde vores fantastiske frivillige, der med deres fortællinger, håndværk og smagsprøver bringer historien til live. Det hyggelige traktortog Futte kører udvalgte dage gennem museets naturskønne udeområder.
Praktisk info:
- Popcorn og panserhjerte: Alle dage fra 10-17
- Klatresøjlen STORT: 50 kr., bookes på dagen (onsdage og torsdage)
- Futte: Tirsdage og torsdage kl. 11–15 i ugerne 28–31 – pris 20 kr.
Uanset om I er til hurtige aktiviteter eller lange besøg, er der noget for alle. Så tag hele familien med og gå på opdagelse i fortiden – og nutiden – på Danmarks mest levende museum.
Sommerferieprogrammet gælder fra lørdag 28. juni til søndag 10. august.