Jysk Kvæg
Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var udbredt i Jylland i det 17.-, 18. og 19. århundrede, hvor det var grundlaget for eksporten af stude til det nordtyske marked.
Den første stambog for Heste og Kvæg af Jydsk race blev udgivet i 1881 og indeholder oplysninger om 48 tyre og 53 køer. Udgangsmaterialet var meget heterogent. Således var tyrene anført som værende både af malketype og af kødtype. Malketypen var gennemgående mindre end kødtypen, og gennemsnitshøjden (stangmål) for otte køer af malketype var 120 cm. Vægten for udvoksede køer blev angivet at være ca. 350 kg, og årsydelsen var typisk 800-1000 liter mælk. Dyr af kødtypen var gennemgående højere og tungere, og den højeste ko i den første stambog målte 146 cm i stangmål.
I første halvdel af det 20. århundrede udvikledes racen til en egentlig malkerace med et avlsmål, som lå tæt op af avlsmålet for det hollandske sortbrogede kvæg. Samtidig blev farve og aftegn standardiseret.
Rød Dansk Malkerace
I begyndelsen af det 19. århundrede skelnede man i danmark mellem to slags kvæg – det Jyske Kvæg og Ø-kvæget. Ø-kvæget blev i 18-hundredetallet krydset med flere røde racer. Kvæg fra Angel blev anvendt på Sjælland og Lolland-Falster. På Fyn var det hovedsagelig kvæg fra Nordslesvig og det større kvæg fra Ballum, der blev brugt. Det var især de fynske kvægavlere, som fremavlede rød dansk Malkerace.
Racens navn optræder første gang ved landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878, og dette årstal regnes for året for racens grundlæggelse. Gennem renavl blev racen udviklet til en ensartet rød malkerace, som var de øvrige danske malkeracer overlegen med hensyn til mælkeydelse. Racen blev internationalt kendt i første halvdel af det 20. århundrede, og avlsdyr blev eksporteret til mange lande og fik bl.a. stor indflydelse på kvægbestandene i de baltiske lande.
Racen havde sin storhedstid i 1950’erne, hvor rdM udgjorde omkring 70 % af Danmarks kvægbestand. Siden er racen gået stærkt tilbage. I 1970 opgav raceforeningen renavlsprincippet.
Sortbroget Dansk Malkerace
Som det fremgår af beskrivelsen af Jysk Kvæg, så tillod avlsforeningen for Sortbroget Jysk Malkekvæg (SJM) fra 1949, at Jysk Kvæg blev krydset med Hollandsk Kvæg, og at disse krydsningsdyr kunne optages i stambogen. Racebetegnelsen blev samtidig ændret til Sortbroget dansk Malkerace (SdM).
Den type SdM, der blev resultatet af indkrydsningen af hollandsk sortbroget kvæg på det Jyske Kvæg, var en kombinationsrace, som forenede gode anlæg for mælkeydelse med trivelighed og god slagtekvalitet. Fra omkring midten af 1960’erne har avlsforeningen for SdM i stort omfang benyttet sæd fra tyre af den sortbrogede Holstein-Friesian race (HF) fra USA og canada, og i dag er den overvejende del af generne i de sortbrogede køer af Holstein-Friesian oprindelse.
Malkekorthorn
Malkekorthorn stammer oprindeligt fra England. Den vandt indpas i danmark i slutningen af 1800 tallet. I 1922 var ca. en tredjedel af alle køerne i Jylland af racen Malkekorthorn. Den stamme, der er mest kendt i dag, er Lyngestammen.
Racen har haft egen avlsforening i Danmark siden 1906, men der er løbende importeret avlsdyr. Frem til omkring 1950 var importen dog begrænset til tyre af Malkekorthorn fra England. I 1950’erne blev der krydset med tyre af rødbroget tysk og hollandsk kvæg, og i 1962 tog raceforeningen navneforandring til Avlsforeningen for rødbroget dansk Kvæg (drK). I de følgende år blev næsten hele den danske bestand af Malkekorthorn krydset med rødbroget kvæg fra Tyskland og Holland.
Agersø-kvæget
I starten af halvfemserne fandt man en lille besætning af kvæg på Agersø. I 2004 gennemførtes en genetisk undersøgelse, der støttede, at Agersø-kvæget er beslægtet med det oprindelige rdM. Dette er i overensstemmelse med racernes udviklingshistorie, da rdM-70 er grundlagt med gener fra Ø-kvæget.