Julemærker og vejrvarsler
Vejrvarsler blev der taget mange af i det gamle bondesamfund og særligt på helligdage var det godt at tage varsler. På de tolv juledage kunne man således se, hvordan vejret ville blive det kommende år – en vigtig viden særligt i forhold til markarbejdet.
Christian 4. har i sin skrivekalender fra 1614 lavet julemærker for nogle af dagene i julen, men ellers er det en del af folketroen. Bonden tegnede tolv cirkler på en loftsbjælke i sit hus, og her kunne han føre en årskalender for vejret. Han noterede hver dag vejret i en cirkel i de tolv hellige juledage, og således ville vejret blive det kommende år.
Traditionen forsvinder i løbet af 1800-tallet, men i 1804 bliver bogen ’Bonde-praktika eller Vejr-bog hvoraf man kan kjende det ganske Aars stedsevarende Løb og Vejrligt, fra Aar til Aar.’ udgivet med en forklaring af, hvordan man tager julemærker. Som et kuriosum bør det fremhæves, at det er skrevet på vers og med rim.
MEN… ekstra interessant er det, at de næste seks dage (altså efter de tolv hellige juledage) kan man også tage varsler – de kaldes i øvrigt ”mærkedage”
Der står i bogen følgende (til dem der er skarpe i at læse gotisk skrift):
Det vil sige, at man har en ekstra ’forsikring’ her. De seks dage har to måneder i sig – formiddagens vejr viser en måned og eftermiddagens vejr viser den næste måned.
Det betyder, at man enten forstærker et julemærke fra de første tolv dage (fordi vejret viser det samme, så må det jo blive således), eller også får man her en forklaring på, hvorfor et julemærke ikke holder stik, når man nu kommer til den pågældende måned. For vejret fra de seks mærkedage stemte ikke overens med det fra de tolv juledage, så det ene mærke havde altså ret.
En slags sikkerhedsventil, så folketroen altså kunne passe til virkeligheden.
Og blev vejret nu noget helt andet end det begge mærker for den samme måned ellers viste? Ja, så var det nok de underjordiske, der havde en finger med i spillet; Eller et af de mange andre væsner fra folketroen. Dermed fik man endnu en sikkerhedsventil/forklaringsmulighed, så folketroen passede og ikke blev afvist. Den var trods alt vigtig for at kunne forklare og forstå alt det uforklarlige og uforståelige.