Basisudstillinger
BONDELIV
LANDBRUG OG TEKNIK
POLAKHUSET
Faste udstillinger hos Det Grønne Museum
Hos det Grønne Museum sker der mange forskellige ting i alle ugens dage, og det kan være svært at opleve det hele. Men uanset hvor ofte du kommer på besøg, vil du altid have mulighed for at besøge og interagere med vores faste udstillinger. Her får du mulighed for at indleve dig i mere end 6.000 års dansk historie med udstillinger der dækker flere forskellige områder – hver og en havde indflydelse på den almindelige borger og deres hverdag.
Man kan planlægge sin tur som en klasseudflugt, som nogle alternative juleaktiviteter eller mulige sommerferie aktiviteter for børnene.
Vi har altid otte faste udstillinger hos det Grønne Museum. Et eksempel på en af disse har kaldt ”Kød På Bordet”, som fortæller om slagterfagets historie, og hvordan vi gik fra at sælge kød ved de små lokale markeder til den store industrialisering af salget på tværs af landet. Her kan du følge historien om, hvordan andelsbevægelsen revolutionerede slagteribranchen og ændrede danskernes madvaner i starten af 1900-tallet. Du kan opleve ikoniske elementer som den danske pølsevogn og få indblik i, hvordan kampagner som ‘Gris på gaflen’ ændrede vores syn på kød.
Et andet eksempel er udstillingen om det danske køkken, som omhandler hvordan dansk madhistorie har udviklet sig mellem 1950 og 2010. Her bliver der fortalt om hvordan vi er gået fra den store sparsommelighed i kølevandet af anden verdenskrig, til det store fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed. Udstillingen dykker ned i, hvordan kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og hvordan køkkenet og madlavningen blev påvirket af blandet andet opskriftsbøger og Karolines Køkken.
Oplevelser for hele klassen
Der vil også være mulighed for at kombinere udstillingerne med vores undervisningsforløb; her er der mulighed for at eleverne kan komme på klasseudflugt til museet, hvor der vil blive undervist inden for et specifikt område, som er tilrettelagt i samarbejde med lærerne, og der vil prøves kræfter af hands-on aktiviteter.
Klik på de forskellige områder, og lær mere om de individuelle udstillinger og deres historier.