Det Grønne Museum fejrer Bælgfrugternes dag

Ærtemos med korender

Ærtemos med stegt flæsk har i flere hundrede år været en del af danskernes sunde og mættende mad.

Danskerne spiser for lidt bælgfrugter. På Bælgfrugternes Dag, fredag 10. februar, viser kokke og madprofessionelle vejen til velsmagende linser, bønner og ærter.

Danskerne spiser i gennemsnit 2g bælgfrugter om dagen, og det er meget langt fra de 100g, som de officielle kostråd anbefaler os at spise.

Bælgfrugternes Dag er lanceret af FN, og via Rådet for sund mad er Det Grønne Museum gået sammen med kokke og madprofessionelle over hele landet, for at øge kendskabet til bælgfrugternes fortræffeligheder og give inspiration til en lang række af retter, der rækker ud over de mest kendte; hummus, falafler, daal – og gule ærter.

Museets madhistoriker, Bettina Buhl, er en meget aktiv medspiller i forbindelse med Bælgfrugternes dag, og hun har i den forbindelse lavet en video til Rådet for sund mad, hvor hun fortæller om bælgfrugterne i et madhistorisk perspektiv.

Den kan ses her.

Inde på den side kan man også finde en masse gode opskrifter og gode tips og tricks til, hvordan man kan få flere bælgfrugter ind i hverdagens mad.

På vegne af Det Grønne Museum har Bettina Buhl bidraget med både viden og været i de gamle danske kogebøger og fundet historiske opskrifter. En af disse er Ærtemos med stegt flæsk og korender fra 1766.

’Når Det Grønne Museum deltager i arbejdet med at fremme brugen af bælgfrugter skyldes det, at vi før i tiden, fra oldtid og frem til kartoflens indtog i de danske køkkener i den sidste halvdel af 1800-tallet har anvendt tørrede ærter i de daglige serveringer, både som hovedmåltid og i forskellige typer af bagværk. De tørrede ærter mættede den danske befolkning i den tid på året, hvor det ikke var muligt at få friske forsyninger i spisekammeret’, fortæller Bettina Buhl, der fortsætter.

’Og senest i første og anden verdenskrig brugte vi kreativt ærten som en nødvendig foranstaltning i en tid med rationeringer og mangel på visse råvarer. Og vi kan lære rigtig meget af fortidens mangfoldige og kreative brug af de tørrede ærter’.

Hvad er bælgfrugter?

Både kikærter, kidneybønner, flækærter, hvide bønner, butterbeans, røde linser og Puy linser er bælgfrugter, og listen fortsætter. Heldigvis er det nemt at få de smukke bælgfrugter til at smage som en drøm. Fra en forbrugsanalyse af bælgfrugter fra Aarhus Universitet ved vi, at danskere vil motiveres af viden og opskrifter om, hvordan man bruger bælgfrugter og viden om sundhedsmæssige og ernæringsmæssige fordele.

Bælgfrugter er et godt valg, når du vil servere sund mad, og de er gode kilder til protein og andre næringsstoffer. Samtidig er bælgfrugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Bælgfrugter kan dyrkes i Danmark. I dag er der flere landmænd, der dyrker linser, kikærter og hestebønner, og du kan efterhånden købe de danskproducerede bælgfrugter i forskellige supermarkeder.

Find opskrifter med bælgfrugter her.

Følgende af Rådets medlemmer er med i projektet Bælgfrugternes dag:

  • FOA
  • Fødevarestyrelsen
  • Culinary Institute by Vejle Erhverv (Vejle Kommune)
  • Dansk Gartneri
  • DI Fødevarer
  • Det Grønne Museum
  • Københavns Kommune
  • Landbrug & Fødevarer
  • Odense Kommune