Indlæser Begivenheder

« Tilbage til alle kategorier

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Serie af begivenheder: Mød de frivillige biavlere

Mød de frivillige biavlere

10 juni / 12:00 - 16:00

Bilauget holder til i Det Grønne Museums historiske bigård på Gammel Estrup

LEVENDE MUSEUM / tilbagevendende / Gratis når entréen er betalt

Mød Det Grønne Museums frivillige biavlere i biavlerlauget, når de passer museets historiske bigård, der ligger tæt på skov og eng mellem Gl. Estrups avlsbygninger og Smedjen.

Det Grønne Museums bigård består af forskellige historiske stadetyper og viser udviklingen indenfor biavl fra ca. 1850 til nu. I bigården lever og bor i alt 15 bifamilier, og de passes og plejes af museets frivillige biavlere.

Arbejdet med bierne og den honning, der høstes, er bestemt af biernes liv og årstiderne. Det betyder, at det særligt er i sommerperioden, at biavlerne tilser bier og stader. Mød dem ved bigården, hvor det summer af liv og biavlerne gerne fortæller om biernes forunderlige verden samt viser, hvordan den udfolder sig i de historiske stader.

Honningen, der høstes, sælges i museumsbutikken og ved udvalgte arrangementer, som museets julemarked.

Detaljer

Sted