Nye plovtyper i fokus

Lige fra oprettelsen i 1769 var en Landhusholdningsselskabets største prioriteringer, hvordan man kunne forøge høstudbyttet. Det betød, at der var stor interesse for alle nye afgrøder og markredskaber, der kunne bidrage til den udvikling. Her var det ikke mindst nye typer af plove, der var i fokus. Det var der flere gode grunde til. I mere end tusind år havde man i Danmark og Europa benyttet sig af den traditionelle og tunge hjulplov, der i det store og hele var fremstillet af træ, kørte på hjul og krævede op til otte heste eller okser at trække.

Bedre plove, der let gled og skar sig igennem jorden, betød helt bogstaveligt frigørelse af heste, så man kunne anvende hestekræfterne til andre arbejdsopgaver. Når man ikke behøvede så mange heste som tidligere, behøvede man heller ikke afsætte græsningsområder og havremarker til hestefoder. Det åbnede mulighed for at disse ledige arealer kunne bringes i spil som bølgende kornmarker, hvis afgrøder kunne være til gavn for handel, omsætning og fødevareforsyning.

Af samme årsag eksperimenterede kloge og fingernemme folk i 1700-tallets Storbritannien og Nederlandene med udviklingen af helt nye plovdesign. Resultatet blev forskellige versioner af en let trekantet plov, der som følge af sin manøvredygtighed hurtigt blev kendt som en ”svingplov”.

Danmarks første plovprøve

Eftersom der var tætte handelsforbindelser mellem Storbritannien og Norge dukkede de første engelske svingplove op ved herregården Falkensten ved Oslofjorden. På disse kanter fandtes der i forvejen en omfattende jernindustri, så inden længe forsøgte de lokale smede at fremstille deres egne norske svingplove efter de britiske.

Da Landshusholdningsselskabet i København hørte om fremstillingen af de norske kopiprodukter, tog man straks kontakt til fogeden på Falkensten, der ovenikøbet var et af selskabets norske medlemmer. I brevet bad man fogeden om at sende så vel to svingplove som en erfaren mand, der kunne køre dem, til Sjælland.  Hensigten med denne bestilling var ikke blot at få de nye plove til Danmark, men også at se dem i aktion. For at blive klogere på svingplovens fordele var det i sagens natur nødvendigt at sammenligne den med andre plovtyper. Så kunne man ved selvsyn konstatere, hvilken plovtype, der her fungerede bedst.

Sammen med en anden fremsendt norsk plov, en traditionel hjulplov og sidst, men ikke mindst, et eksemplar af den berømte skotske Rotherham-plov skulle plovene fra Falkensten nu stå deres prøve. Det var Danmarks første plovprøve, som selskabet her stod bag. Demonstrationen fandt sted klokken 10:00 om torsdagen, den 18. oktober 1770 på markerne ved Bernstorff Slot.

Hjulploven: Aldeles håbløs at arbejde med

Plovprøven faldt klart ud til fordel for de to plove fra Falkensten. Den tredje norske plov havde derimod klaret opgaven knapt så godt. Straks mere overraskende var det, at Rotherham-ploven, hvis design ellers havde høstet international anerkendelse, faktisk ikke klarede sig specielt godt. Det skyldtes nok ikke ploven selv, men snarere det faktum, at den karl, der styrede heste og plov aldrig havde kørt med en Rotherham-plov. Værst af alle demonstrationsplovene var dog alligevel hjulploven, ”hvis Langsomhed og Tidsspilde” efter dommernes vurdering gjorde den aldeles håbløs at arbejde med.

I kølvandet på den store offentlige interesse for den første plovprøve arrangerede selskabet frem til 1775 hvert år sådanne demonstrationspløjninger. Til brug for disse demonstrationer bestilte selskabet derfor hele ti nye svingplove hjem fra Norge.