Et teknologisk tigerspring
Hjulploven er muligvis en kinesisk opfindelse, der allerede i 400-tallet blev introduceret i Europa. Her skulle den i mere end 700 år dominere markarbejdet. Hjulplovens betydning for dansk landbrug var på alle måder revolutionær og kan kun sammenlignes med den grå Fergusontraktors ankomst efter Den Anden Verdenskrig. Men hvad var det så, hjulploven kunne?
Først og fremmest var hjulploven et teknologisk tigerspring. Især, hvis man sammenligner med andre og mere primitive plovtyper. Sådanne plove formåede nemlig nok at ridse i jorden, men kunne hverken løsne eller vende den. Det kunne hjulploven til gengæld. Blandt dens kvaliteter var kniven eller langjernet, der skar et lodret snit ned i jorden og rev planterødder og ukrudt op med rode. Dertil kom plovskæret, der løsnede jorden og endelig var der muldfjælen, der tippede den opskårne jord ud til siden. Af samme årsag kunne man nøjes med at pløje marken en enkelt gang. De marker, der skulle pløjes ændrede også karakter, da hjulploven var så tung, at den havde svært ved at vende og dermed komme ud i hjørnerne på en kvadratisk mark. Løsningen blev i stedet for at organisere markerne i lange strimler. Her var der langt til hjørnerne, og man slap for at skulle vende hjulploven for tit.
Dyr og håbløs umoderne
Hjulploven var et tungt markredskab, der krævede op til otte heste eller mindst lige så mange okser som trækkraft og to plovmænd, en til at styre ploven og en til at lede trækdyrene frem. Det krævede altså betydelige ressourcer at pløje med hjulplov, ligesom de mange trædele ofte måtte repareres eller udskiftes. Af samme årsag var der ofte også tale om, at flere bønder eller måske en hel landsby gik sammen om at investere i en sådan hjulplov.
I 1770’erne betragtede reformvenlige godsejere og akademikerne i Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab hjulploven som dyr i anvendelse og håbløst umoderne. Den var, kort fortalt, en decideret stopklods på vejen mod et mere effektivt og driftssikkert dansk landbrug. Her var den lette svingplov både mere effektiv og tidsbesparende at anvende. Gamle vaner kunne dog være svære at udrydde, så først i 1850’erne måtte hjulploven vige helt for fremskridtet.
