Frihedsstøtten

En fejring af reformerne

Frihedsstøtten er med sin tyve meter høje obelisk og solide sokkel i norsk granit fortsat det ultimative mindesmærke over landboreformerne i almindelighed og stavnsbåndets ophævelse i 1788 i særdeleshed. Det var dog ikke de frigjorte bønder, der med dette monument viste deres taknemlighed.  Derimod var det københavnske borgere og embedsmænd, der via det intellektuelle tidsskrift Minerva i 1781 startede en indsamling til finansieringen af Frihedsstøttens opførelse. Pengene strømmede ind, og der var råd til at lade nogle af landets bedste billedhuggere og kunstnere designe og udføre monumentet.

De glade givere satte deres lid til, at stavnsbåndets ophævelse blot ville være startskuddet til endnu flere politiske og samfundsmæssige reformer. Forventningerne til fremtiden blev ikke mindre af, at det var selveste kronprins Frederik, der 31. juli 1792 nedlagde grundstenen til Frihedsstøttens fundament.

Grundstenen Til Frihedsstøtten Nedlægges 1792. Maleri af Rasmus Christiansen.
Grundstenen Til Frihedsstøtten Nedlægges 1792. Maleri af Rasmus Christiansen, lavet i forbindelse med landbrugsmessen på Bellahøj i 1938.
Billedet viser de fire kvindeskikkelser fra frihedsstøtten. I dag kan statuerne ses på Det Grønne Museum.
De fire kvindeskikkelser fra Frihedsstøtten kan i dag ses på Det Grønne Museum i området Lysningen.

Meget havde ændret sig

Da Frihedsstøtten stod helt færdig og var klar til indvielse i 1797, havde meget ændret sig siden de glade reformdage. Jyske godsejeres protester over stavnsbåndets ophævelse, voksende kritik af kronprinsens enevældige regeringsførelse, genstridige bønder og det tiltagende kaos i det revolutionære Frankrig. Alt sammen havde det bremset den drøm om flere politiske reformer, som Frihedsstøtten var blevet født i. Meget sigende blev monumentets færdiggørelse forbigået i tavshed i datidens aviser, og listen over bidragyderne til Frihedsstøtten blev aldrig offentliggjort.

Frihedsstøtten er omgivet af fire statuer i form af kvindeskikkelser. Iklædt antikke dragter med hver deres personlige genstande og fra hvert verdenshjørne fortæller statuerne om de idealer, som monumentet byggede på. På grund af slitage og den voksende luftforurening fra Vesterbrogades tætte trafik blev de fire statuer i 1990’erne erstattet med nye kopier. Efterfølgende kom statuerne til Dansk Landbrugsmuseum, der siden er blevet til Det Grønne Museum. Her befinder statuerne sig fortsat, hvilket gør det muligt at komme helt tæt på dem.