Dansk Landracesvin, anno 1970
Ved begyndelsen af det 18. århundrede var der to typer svin i danmark. På øerne var svinene forholdsvis små, tætbyggede og med opretstående ører – Ø-svinet. I Jylland var svinene større, havde en langstrakt kropsbygning og store hængende ører – det Jyske Svin.
Dansk Landracesvin stammer fortrinsvis fra bestanden af Jyske Svin. I 1906 begyndte man at føre stambog over orner af Dansk Landrace. De fleste orner var hvide, men enkelte plettede eller sortbrogede forekom. I løbet af første halvdel af det 20. århundrede blev dansk Landrace fremavlet specielt med henblik på produktion af bacon til det britiske marked.
Omkring 1970 blev avlsmålet for dansk Landracesvin ændret radikalt. Tilvækst, foderudnyttelse, holdbarhed, frugtbarhed og kødkvalitet blev opprioriteret, og i 1980’erne skete der desuden en begrænset indkrydsning med norsk og finsk landrace. Den type af dansk Landrace, som nu avles på danske avlscentre, er derfor væsentlig forskellig fra typen fra 1970.
Der findes fortsat en bestand af Landracesvin af typen fra 1970, men bestanden er meget lille. Som en sikring er der indsamlet sæd og embryoner, der opbevares i flydende kvælstof herunder et lager af dybfrosset sæd fra syv orner, som stammer fra en nu nedlagt kontrollinje fra svineforsøgsstationen tylstrup.
Sortbroget Landracesvin
Det sortbrogede Landracesvin stammer oprindelig fra det gamle danske landsvin, men også fra racen Glouchester old Spot, som blev importeret i 1930. Racen har ikke været særlig udbredt i Danmark grundet svinets mørke hud, som gør den uegnet til fremstilling af bacon. Avlere af sortbrogede grise har ikke haft mulighed for at avle for god slagtekvalitet, da de ikke kunne få deres dyr afprøvet på de anerkendte svineforsøgsstationer. De har i stedet fremavlet en gris med høj frugtbarhed og gode moderegenskaber.