Besøg Det Grønne Museum med undervisning
Du kan se vores nuværende undervisningstilbud her.
Ønsker du at booke et forløb gøres det ved at sende en forespørgsel til: info@dgmuseum.dk
Vi opfordrer til at du booker undervisning i så god tid som muligt, og eventuelt har et par forskellige datoer at vælge imellem. Vi har begrænset kapacitet og i perioder bliver der hurtigt fyldt op.
Vil I besøge museet og se det på egen hånd?
Så er I naturligvis velkomne til det.
Skolegrupper: Folkeskoler, privatskoler, specialskoler, efterskoler, ungdomsskoler og institutioner (alle skolegrupper med børn under 18 går altid gratis inkl. lærere/pædagoger).
Ungdomsuddannelsesgrupper: Gymnasieuddannelser (STX, HTX osv.), handelsskoler, HF, FGU/PGU/STU mv. (elever og lærere går gratis ind, hvis de kommer i gruppe som en del af undervisningen – kommer de enkeltvis gælder de normale priser (unge under 18: gratis. Unge over 18: studiepris ved fremvisning af studiekort. Lærere: alm. voksenpris)).
Studerende ved følgende relevante voksenuddannelser: Landbohøjskoler, landbrugsskoler, Skovskolen, Beder Gartnerskole, læreruddannelser, arkitektskoler, historiestudiet, arkæologi-studiet, museologi-studiet (går altid gratis ind ved fremvisning af gyldigt studiekort). Alle andre under voksenuddannelse betaler studiepris (ved fremvisning af gyldigt studiekort) – også hvis de kommer i grupper.


Afbestilling
Du kan, uden omkostninger, afbestille dit undervisningsforløb gennem vores bookingsystem op til 48 timer før undervisningen begynder.
Afbestilling sker enten ved at kontakte formidleren du har booket forløbet ved eller ved at skrive en mail til info@dgmuseum.dk
Vær opmærksom på, at når du afbestiller under 48 timer før, skal I betale fuld pris for undervisningsforløbet.
Garderobe
Ved indgangen har vi en garderobe, hvor elevernes tasker og overtøj skal ligge, mens I er på besøg. Der er mulighed for at benytte sig af aflåste skabe.
Madpakker
Har I madpakker med, er der mulighed for at spise dem i madpakkeområdet “Lysningen”, så længe man tager hensyn til museets øvrige gæster. Det er også muligt at sidde udenfor, hvis vejret tillader det.
Betaling
Betaling af undervisning kan enten ske kontant på dagen eller ved fakturering efter endt undervisning. Skal vi sende en faktura skal vi bruge følgende oplysninger fra jer: Navn, Adresse, Att., Mail, Telefonnummer, CVR-nummer samt EAN (hvis fakturering skal ske via EAN). Oplysningerne sendes pr. mail ved booking eller medbringes på dagen.


