Nye kemiske midler
”Der findes en Hardi Sprøjte for ethvert Behov” sagde en reklame i 1960. Behovet, der skulle dækkes, var bekæmpelsen af ukrudt i roerækkerne og kartoffelmarkerne. Den hårde metode var naturligvis at luge for ukrudt med håndkraft og hakkejern, men omkring år 1900 fik landbruget nye kemiske midler. Det drejede sig i første omgang om blåsten, men senere kom andre ukrudtsmidler til.
I starten havde man transporteret kemikalierne ud i marken på en hestetrukken vogn, hvorfra det spredtes fra en tønde, der var konstrueret til formålet. Traktorerne gav mulighed for at sprede ukrudtsmidlerne langt hurtigere og på langt større arealer end tidligere, men det krævede effektive marksprøjter, der kunne monteres på traktoren.
Det var en sjællandsk gartner, der med opfindelsen af en pumpe med to ventiler, der løste problemet for danske landmænd. Gartnerens fornavn var Hartvig, og derfra var der åbenbart ikke langt til at navngive pumpesystemet ”Hardi” og sætte det i produktion. Selve pumpen med en otte meter spredebom, hvis dyser sprøjtede kemikalierne ud, kunne omkring 1960 fås for 600 kroner. Så fulgte der også en bæreramme med. Den var til brug for tønden med kemikalier, som landmanden selv måtte investere i. Senere udvidede gartnerens firma konceptet med endnu større pumper og tilhørende beholdere, der kunne rumme op til 1.000 liter plantegift i en og samme portion.
Spredebommene blev også længere og længere, så man kunne dække større dele af marken i samme spredningsrunde. Af samme årsag gik det heller ikke længere an blot at binde giftbeholderen fast til traktoren. I stedet for blev der nu produceret vogne med større giftbeholdere og sprøjtesystemer, der kunne spændes efter traktoren.
