En ny og let plovtype
I 1700-tallets Holland og Storbritannien eksperimenterede kloge og fingernemme folk med nye plovmodeller, der med fordel kunne afløse den traditionelle hjulplov, der i århundreder havde domineret markarbejdet. Resultatet blev en langt mindre og dermed også væsentligt lettere trekantet plov. Hvor hjulploven mest bestod af træ, var den nye plov først og fremmest sammensat af jern. Den var ikke desto mindre så let, at den ikke skulle understøttes af et hjul. Den kunne desuden trækkes af blot to heste og dertil manøvreres af en enkelt mand. Den nye plovtype blev kendt som en svingplov.
Opfindelsen gjorde på alle måder det tunge pløjearbejde billigere, lettere og mere tidsbesparende end tidligere. Eftersom svingploven ikke behøvede så mange trækdyr som hjulploven, betød det også, at der kunne frigøres hestekræfter til andre arbejdsopgaver. Dertil havde man med svingplovens behov for kun to heste også behov for mindre arealer til avling af havre og andet hestefoder. Færre heste betød også, at det ikke længere var nødvendigt at friholde store arealer til hestenes sommergræsning. De frigjorte marker kunne anvendes til dyrkning af korn og andre nyttige afgrøder.
“Uvilje til brugen af et nyt redskab”
Det var Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, der interesserede sig for alt til markarbejdets forbedring, der for alvor arbejdede for svingplovens indførelse i Danmark. Man arrangerede allerede i 1770 en plovprøve, hvor norsk fremstillede svingplove fik lov til at prøve kræfter med den traditionelle hjulplov. I samme periode indkøbte selskabet desuden adskillige udenlandske svingplove til brug for kommende demonstrationspløjninger. I 1820’erne-1840’erne afholdt Landhusholdningsselskabet desuden konkurrencepløjninger med svingploven på både Sjælland og i Jylland. Hensigten var at ”overvinde Tjenestefolks Uvilje til brugen af et nyt Redskab og vække deres Sans for god Pløjning ved at belønne de dygtigste Plovkarle”. Kunne man håndtere den moderne svingplov, ventede der altså et klækkeligt pengebeløb, ære og berømmelse forude.
På trods af oplysningskampagner, præmier og demonstrationer af svingplovens fortræffeligheder var mange danske bønder mere end skeptiske over for den nye plov. For det første mente de ikke, at svingploven skar så dybt i jorden som hjulploven. For det andet krævede det en vis erfaring at styre svingploven. En forundret fynsk bonde beskrev da også svingploven som ”helt uden for al forstand”, mens en anden bonde konkluderede, at man måtte løbe efter svingploven for overhovedet at kunne følge med. Det var altså ikke uden grund, at den anonyme forfatter til den praktiske håndbog ”Lommebog for Bønder” i 1792 beklagede sig over, at de nordjyske bønder ikke ville vide af svingplovene, men pløjede med hjulplove som de plejede. I Kragelund sogn i det midtjyske valgte Landhusholdningsselskabet i 1830’erne derfor også en helt anden strategi, da man ville demonstrere svingplovens kvaliteter. Selskabet gav simpelthen sognefogeden en gratis svingplov. Så kunne den lokale embedsmand helt bogstaveligt pløje foran med et godt eksempel.
Først i 1850’erne begynder svingploven for alvor fandt nåde for bøndernes øjne. Dette skyldtes ikke mindst, at danske fabrikker og jernstøberier nu selv kunne producere svingplove og de tilhørende reservedele af god kvalitet. Det skete til væsentligt billigere priser end de svingplove, der tidligere måtte importeres i dyre domme fra udenlandske producenter.
