Den første mekaniseringsbølge
Mekanisering er ikke et helt nyt fænomen i Dansk landbrug. Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte man så småt at indføre nye maskiner som såmaskiner, gødningsspredere, høstmaskiner og tærskeværker. Det vakte stor opsigt, fordi man nu kunne få hjælp til mange af de hårdeste opgaver. En del af maskinerne kom især fra USA, hvor udviklingen gik hurtigt. I Danmark blev de nye maskiner udbredt i første halvdel af 1900-tallet, hvor også danske fabrikanter af landbrugsmaskiner- og redskaber kom på banen. Håndredskaber og håndkraft blev nu delvist afløst af mekaniske løsninger og maskiner. Maskinerne erstattede tidligere redskaber som leer til høst og plejle til tærskning.
Landbruget efter 2. verdenskrig
På trods af den første bølge af mekanisering var dansk landbrug efter 2. verdenskrig stadig præget af manuelt arbejde og håndredskaber. Mange opgaver i marken og stalden var fortsat fysisk hårde. Kun meget få bedrifter havde indført malkemaskiner. Malkearbejdet var opslidende og de over 5 mia. kg mælk, der blev produceret årligt – omtrent lige så meget som i dag – blev stadig malket med håndkraft.
Ligesom malkemaskinen skulle man også kigge langt efter traktorer i dansk landbrug. Kun enkelte af de allerstørste bedrifter og herregårde havde i mellemkrigsårene anskaffet sig traktorer som eksempelvis en Marris-Harris Wallis eller en Fordson N. Redskaberne, maskinerne i marken og arbejdsvognene blev derfor næsten overalt trukket af heste. Lige efter krigen var der over 600.000 heste i dansk landbrug, der sammen med landmændene og de mange medhjælpere på de over 200.000 landbrugsejendomme udgjorde et ældgammelt arbejdsfællesskab mellem dyr og mennesker.
Den anden mekaniseringsbølge
Men det gamle arbejdsfællesskab – og landbruget som helhed – stod over for en markant omvæltning i de følgende årtier. Det begyndte med malkemaskinerne, og i løbet af 1950’erne fik næsten alle landbrug installeret malkeanlæg i kostalden. Den gamle håndmalkning blev erstattet af sugekopper, vakuumpumper og rør.
Traktorens indtog i dansk landbrug gik næsten lige så hurtigt. Især den engelsk producerede ”lille grå” Ferguson blev populær i dansk landbrug i 1950’erne. Antallet af traktorer steg fra knap 5.000 i 1944 til over 160.000 i 1965. Det betød, at stort set alle bedrifter nu anvendte traktorer som trækkraft i stedet for heste. I samme periode forsvandt mere end en halv million heste fra landbruget.
Netop traktorens indtog understreger det særlige ved den anden mekaniseringsbølge efter 2. verdenskrig. Modsat de tidligere maskiner, der ofte blev trukket af heste, var den nye mekanisering baseret på et øget forbrug af fossile brændstoffer. Det betød, at de nye maskiner var langt mere kraftfulde end tidligere.
Traktoren blev især i 1950’erne et ikon på den nye tid, landbruget var på vej ind i. De ekstra hestekræfter gjorde det muligt at trække større og tungere redskaber. Traktorerne blev desuden udstyret med hydrauliske trepunktsophæng, hvor redskaber og maskiner kunne monteres. Med trepunktsophænget kunne eksempelvis større plove eller marksprøjter nemt hæves og sænkes via en mekanisme og dermed håndteres langt lettere.
Mindst lige så vigtigt som trepunktsophænget var kraftudtaget, hvor bevægelsesenergi fra traktorens motor blev overført til maskinerne ved hjælp af en roterende aksel. Mekanismen i såmaskiner, gødningsspredere, sprøjter og utallige andre redskaber kunne nu køre stabilt og med fuld kraft.
Nye maskiner og tekniske installationer
Grønthøsteren var en af de nye maskiner, hvor kraftudtaget særligt kom til sin ret. Det opslidende arbejde med især aftopning af roer blev nu erstattet af en maskine, der på én gang toppede roerne, hakkede toppen i stykker og blæste den direkte over i en vogn. De første grønthøstere kom i slutningen af 1950’erne blev almindelige i løbet af det følgende årti.
Høsten af kornafgrøder blev også effektiviseret betydeligt. De nye mejetærskere, som gjorde deres indtog i dansk landbrug i 1960’erne, erstattede de tidligere selvbindere og tærskeværker. Arbejdet, der før blev udført af to separate maskiner, blev nu samlet i én kæmpe maskine.
Efter malkemaskinernes indtog blev der også indført en lang række andre nye maskiner og tekniske installationer til at lette arbejdet i staldene. Det gjaldt eksempelvis udmugningsanlæg og senere spaltegulve og gyllekanaler, der overflødiggjorde en lang række tidligere arbejdsopgaver. Også fodringen blev mekaniseret med nye motordrevne fodervogne og senere automatiske foderanlæg.
Medhjælperne forsvinder og landskabet forandres
Mekaniseringen sparede således arbejdskraft overalt i landbruget, og det var afgørende i en periode, hvor medhjælperne flyttede fra landet og ind til byerne for at få bedre betalte jobs i de voksende industri- og servicesektorer. De over 200.000 medhjælpere i 1950 var i 1970 reduceret til omkring 30.000. Maskinerne erstattede mennesker, hvilket også forandrede livet på gårdene og i landsbysamfundene, hvor der pludselig var langt færre mennesker til stede.
Det var ikke kun arbejdet og livet på gårdene, der ændrede sig med mekaniseringen. Landbrugslandskabet gennemgik også en markant forandring i perioden. Da hestene forsvandt, blev store arealer, der tidligere blev brugt til dyrkning af hestefoder, frigjort til andre formål. Især dyrkningen af byg gik frem, hvilket understøttede den voksende svineproduktion, der stadig kendetegner dansk landbrug i dag. Generelt blev markerne større, så de nye maskiner kunne udnyttes mere optimalt, og med det voksende forbrug af kunstgødning og sprøjtemidler blev markerne samtidig mere ensartede.
Specialisering og strukturudvikling
Mekaniseringen i landbruget hang desuden tæt sammen med en anden udvikling, nemlig specialiseringen. Den nye mekaniserede teknik blev bygget i stalde og på bedrifter, der i stigende grad specialiserede sig i enten mælke- eller svineproduktion. Indtil omkring 1970 havde langt de fleste gårde både grise og køer, men i løbet af 1970’erne slog specialiseringen for alvor igennem, og i 1980 var det kun en tredjedel af alle bedrifter, der stadig havde begge dyrearter.
Mekaniseringen efter 2. verdenskrig gled hurtigt over i andre aspekter af landbrugets store omvæltning. Mekaniseringen og specialiseringen medførte en markant øget produktivitet i landbruget, hvilket igen medførte den såkaldte strukturudvikling. De omkring 200.000 små og mellemstore, alsidige landbrugsejendomme, der fandtes i 1950, er i dag reduceret til knap 6.000 heltidsbedrifter kendetegnet ved høj specialisering og stordrift.
De omfattende forandringer, som landbruget har gennemgået med mekanisering, specialisering og strukturudvikling, betyder, at markerne i dag dyrkes og dyrene holdes på en måde, som ville være svært at genkende for en landmand fra 1950. Landbruget har med andre ord gennemlevet en omfattende forvandling i løbet af blot nogle få generationer.
