Præmiesystemet
Fra grundlæggelsen i 1769 og langt op i 1830’erne var Landhusholdningsselskabets hele eksistensgrundlag først og fremmest bundet op på uddelingen af præmier og hæderspriser. Disse var ikke kun tiltænkt bønder, da også håndværkere, kunstnere, erhvervsfolk og andre, der havde ydet en særlig spektakulær eller fortjenstfuld indsats kunne komme i betragtning.
Eftersom Danmark var et landbrugsland, og selskabet blev stiftet så godt som samtidigt med, at de store landboreformer tog fart, var det dog i høj grad bønder og andre landboer, der blev begavet af selskabet.
Proceduren var den, at direktionen hvert år publicerede lister med en række bundne problemstillinger og opgaver, som selskabet gerne så en løsning på.
Teoretiske løsninger
Helt konkret kunne opgaverne opdeles i to kategorier: Teoretiske og praktiske opgaver.
De teoretiske opgaver bestod som titlen antyder, af en skriftlig besvarelse af et spørgsmål. Spørgsmålet kunne eksempelvis være udarbejdelsen af ”En kritisk og sammenlignende udsigt over landboforholdene i Danmark, Hertugdømmerne og en række europæiske lande”. Den kunne også have en mere jordnær karakter. Det er besvarelsen af spørgsmålet ”Om Thyeboe Ostes Egenskaber med mere” et godt eksempel på.
Det var som regel i forvejen veluddannede folk, præster, godsforvaltere og andre embedsmænd, der havde tid og lyst til at sætte fjerpennen til papiret. Blev den teoretiske opgave godkendt af selskabet, kunne den heldige vinder som en ekstra bonus forvente at få besvarelsen trykt i en af selskabets bøger eller tidsskrifter. Tanken var her, at andre fremskridtsvenlige folk på landet så også kunne få glæde af den.
Praktiske opgaver
De praktiske opgaver var, bogstaveligt talt, af en langt mere jordnær karakter og havde tydeligvis sigte mod forbedring og effektivisering af arbejdet i mark, eng, skov, stald og have.
Her kunne der ligesom med de teoretiske opgaver være tale om helt specifikke og geografisk problemer, som der skulle findes en løsning på. Det kunne for eksempel være forsøg på forbedring af landbruget på Bornholm, dyrkning af tobak omkring Fredericia eller opsætning af nye hegn og plantning af træer i et enkelt sogn i det østlige Himmerland.
Her kom fremskridtstanken for alvor i fokus, hvilket blev åbenlyst i takt med, at landboreformerne rulledes ud omkring år 1800. De bønder, der havde mod på at bryde med det traditionelle landsbyfællesskab og flytte gården ud på den bare mark kom gerne i betragtning. Bønder, der eksperimenterede med en ny afgrøde som kartoflen eller på eget initiativ ydede et stykke helt ekstraordinært knokkelarbejde til landbrugsjordens forbedring, var også oplagte kandidater til en præmie.
Samfundsudviklingen påvirker præmiesystemet
Selve uddelingen ændrede karakter i takt med tiden og under indtryk af udviklingen i samfundet. I 1830’erne stoppede selskabet med offentliggørelsen af teoretiske og praktiske opgaver, man ville have løst. Det hænger sandsynligvis sammen med, at landboreformerne nu var ved at være gennemført, og meget ny jord var blevet ryddet, drænet og opdyrket.
Selskabet delte fortsat præmier ud, men nu gjaldt det ikke bare om at løse en bunden opgave. Det geografiske fokus flyttede længere mod vest. I 1850’erne-1930’erne var det i højere grad de bønder og pionerer, der påtog sig det slidsomme arbejde med at opdyrke den enorme jyske hede, der kom i betragtning til en af selskabets præmier.
