Foderrunder, frivillige og familieoplevelser i sommerferien

Die Museumsbesucher beobachten die Fütterungsrunde.

Det er altid populært at komme med på den daglige foderrunde.

Den 27. juni skydes sommerferien i gang på Det Grønne Museum ved Auning, hvor børn og voksne hver dag kan komme med på foderrunde, prøve sommerens aktiviteter, smage på historien og gå på opdagelse i museets store udstillinger og udeområde.

Hele sommeren inviterer museet gæsterne med på en daglig foderrunde blandt dyrene. Her fortæller museets medarbejdere om arbejdet med at bevare de gamle danske racer og deres betydning for dansk landbrug gennem historien, mens gæsterne oplever dyrene i deres omgivelser. Antallet af pladser er begrænset, og interessen plejer at være stor blandt både børn og voksne.

– Sommerferien er en oplagt mulighed for at opleve museet, når der er ekstra meget liv både ude og inde. Her kan gæsterne komme med på foderrunde, møde vores mange frivillige og prøve nogle af sommerens særlige aktiviteter som bueskydning og klatring på klatresøjlen. Vi vil gerne give familierne oplevelser, hvor man både kan være sammen, blive klogere og få noget at tale om på vej hjem, siger Maria Berg Briese, formidlingschef ved Det Grønne Museum.

Aktivitäten für die ganze Familie

Rundt omkring på museet er der aktiviteter for både store og små. Børn kan blandt andet prøve at arbejde med læder og selv prøve kræfter med enkle teknikker og materialer fra tidligere tiders håndværk. Undervejs skaber de deres egen lille souvenir, som de får med hjem.

I udeområderne kan familien gå på opdagelse i museets børne-Polakhus, hvor børn kan lege og få et indblik i livet som polsk landarbejderfamilie. Der er også mulighed for at prøve styltegang, udfordre hinanden i kryds og bolle eller udforske børnenes jagttårn. Er der dårligt vejr, er der skønne aktivitetsmuligheder i den indendørs legeplads ’Børnenes Gård’.

Hver dag kan gæsterne også smage en dansk fortolkning af hummus lavet på danske ærter, lokale grøntsager og krydderier. Smagsprøven sætter fokus på bæredygtighed og planteprotein og knytter an til et af temaerne i udstillingen Unter der Sonne: hvordan madkulturer og råvarer fra hele verden har påvirket den måde, vi spiser på i dag.

I løbet af sommeren kan gæsterne møde nogle af museets mange frivillige, der holder historien levende. I Besøgsmagasinet fortælles historier fra samlingerne, i Traktorværkstedet arbejdes der med historiske maskiner, og i det historiske Polakhus kan man høre fortællinger om livet som polsk landarbejder. Der vil også være mulighed for at smage pandekager med bærkompot lavet af bær fra museets egne haver.

Højt til vejrs og fuldtræffere

Hver eftermiddag byder sommerferien på en ekstra aktivitet. Nogle dage kan gæsterne prøve kræfter med bueskydning, mens det på andre dage er muligt at tage turen op i museets populære klatresøjle. Begge aktiviteter tilbydes mod en mindre merbetaling. Aktiviteterne giver et indblik i nogle af de færdigheder og arbejdsopgaver, der historisk har været knyttet til jagten og arbejdet i skoven.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet, og billetten gælder også til nabomuseet Gammel Estrup Dänemarks Herrenhausmuseum. Dermed er der rig mulighed for en hel dag med oplevelser for hele familien på Djursland.

Se i vores kalender under ‘Det sker’ for at se hvad der sker de enkelte dage.

Et barn laver en læder nøglering

Børn kan lave deres egen lædernøglering og få den med hjem som et minde om sommerferien på Det Grønne Museum