Sådan pløjede man den hårde hedejord

AF DET GRØNNE MUSEUM / ONSDAG DEN 12. SEPTEMBER 2018

 

Det danske hedelandskab rummer en speciel historie. En historie om hårdt arbejde med den hårde hedejord. Den fortælling kan man blandt andet opleve i 3. afsnit af DR-serien ’Dengang vi var bønder’ .

Heden var hård og dårlig landbrugsjord, som krævede meget arbejde. Men i begyndelsen af 1700-tallet forsøgte Kong Frederik den 4. (1671-1730) at få bønderne til at forsøge at dyrke heden.

Fra begyndelsen blev hedeopdyrkningen udført med spader. Men fra omkring 1850, da der begyndte at komme jernplove til, blev arbejdet lettet.

 

På billedet ses Daniel Krath og hustru i færd med at reolpløje. Først pløjer hun det øverste lag, hvorefter han pløjer det hårde lag i hendes fure.

 

Den hårde hedejord bestod af overjorden, hvor lyngplanterne voksede, og et underliggende, hårdt lag. Det kaldes allaget, og starter ofte i 20-30 cm under overfladen.

Metoden til at pløje den var ved hjælp af teknikken reolpløjning. Det vil sige at man først pløjede overjorden. Derefter pløjede i bunden af plovfuren og dækkede overjorden med en ny plovfure. Målet var dels at få brudt det hårde allaget – et nærmest ugennemtrængeligt lag af udfældede stoffer fra de øverste lag – og dels at få dækket det afbrændte overjord med frisk råjord fra det hårde allaget.

Den hannoveranske reolplov. Indført i 1873 af kgl. Skovrider Sophus Georg Frederik Jenssen-Tusch.

 

Når man reolpløjede med ’Den hannoveranske reolplov’, så blev den brugt til at pløje ned i furen efter en almindelig svingplov. De to plove kunne pløje i en samlet dybde på op til 22 tommer – mere end en halv meter.

Der skulle 4 heste til at trække ’Den hannoveranske reolplov’. Ved en prøve af ploven i 1910, blev det vurderet, at det det var hårdt, men ikke en urimelig arbejdsbyrde for fire heste.

 

I dag er de sidste 2 procent af heden fredet og henligger som en mindepark over de mange pionerer der i løbet ca. 150 år opdyrkede store dele af den jydske hede.