Årets gang - BondelivHusdyr & nytteplanterIndskolingMad fra mark & skovMellemtrin

Påskens traditioner

Påskeugen, den sidste uge i fasten, var præget af stilhed, alvor og frygt for onde magter. Hver dag i denne uge havde sit eget navn, og bestemte skikke var knyttet hertil. Skærtorsdag og især Langfredag var stille dage med megen alvor. Ingen måtte lave støj hverken i arbejde eller i leg. De onde magter, troldheksene, måtte man tage sig i agt for. Især askeonsdag om aftenen, når de var mange samlede for at flyve til heksesabbat, var de særlig farlige. Alt af værdi både ude og inde skulle beskyttes mod deres onde trolddomskunst.

Fastemåltiderne skærtorsdag og langfredag og påskelørdag var mange steder nikål, ni slags grønt, rugmelsgrød eller æggesøbe og skidne æg. Æggene har altid hørt påsken til. Madmor farvede æggene, så de så flotte ud på påskebordet, og de blev også brugt som gaver til tjenestefolkene. Æggene var dels et symbol på frugtbarhed, og dels kunne et hønnikeæg fra en sort høne give en særlig synskhed, der kunne afsløre hekse.

 

Museets udstillinger

Alderssvarende dialogbaseret rundvisning med fortællinger i udstillingerne.

Vi undersøger påskens traditioner – påskens betydning i dag og i gamle dage.

Aktivitet

Eleverne opdeles i mindre grupper. De arbejder i køkkenet med fremstilling af et fælles påskemåltid. Eleverne laver nikålsuppe på jernkomfuret, er i have og natur for at samle urter, laver skidne æg og samler æg i hønsehuset, bager hvide-tirsdagsbrød, kærner smør mv. Og de arbejder med halm og laver hekse, de farver æg med urter og løgskaller og alle slutter dagen med at besøge fårestalden, hvor forårets lam springer rundt.

 

 

Varighed: 4-4½ time – Pris: 1.200 DKK

Udarbejdes senere.