Uncategorized @daÅrskort til gammel estrup og Det grønne museum med entreen hele februar

Få et årskort med entrébilletten hele februar

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum åbner den 1. februar 2020, og alle, der køber billet den første måned, får automatisk et årskort til de to museer.

Et årskort med i handlen til alle besøgende i en hel måned. Sådan lyder det gode tilbud når museerne sæsonåbner 1. februar 2020.

I 2020 har museerne en række spændende udstillinger og aktiviteter på programmet. Man kan blandt andet opleve særudstillingerne ”Stort” på Det Grønne Museum, hvor man kan opleve de største fortællinger fra skovens historie, og ”Til bal på slottet” på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, hvor man kan blive klogere på forholdet mellem adel og kongehus gennem tiden, og man kan se nogle af nutidens adelige festkjoler. Og der afholdes temadage som 1700-talsfestival, Skovfestival, DM i vildtmad og Jul på Gammel Estrup. I alle skoleferier er der særlige børneaktiviteter, så der er masser af tilbud at vælge mellem.

Årskortet gælder til begge museer og koster normalt 185 kr. I hele februar måned får man automatisk et årskort med, når man køber almindelig entrebillet til 90 kr. Børn under 18 år har altid gratis adgang på de to museer.